BMI beregnerSundhed er et emne, der fylder mere og mere i vores bevidsthed. Og med god grund. Stort set al forskning peger på, at jo sundere et liv du lever, desto større er din livskvalitet og lykke.

Spørgsmålet er så bare, hvordan man finder ud af, om man lever et sundt liv? At dyrke motion og spise nærende mad er altid en god start. Men hvis man vil have et konkret svar, skal man bare ty til videnskaben. Der er en række forskellige metoder og værktøjer, der kan måle ens sundhed, men den mest anvendte har dog altid været ved at måle ens BMI.

BMI står for ”Body Mass Index”, og det er en formel, der viser, hvordan din kropsvægt er i forhold til din højde. Og så kan det også fortælle dig, hvad din ideelle vægt bør være. Din BMI udregnes ud fra din højde og vægt, og gennem omfattende undersøgelser har forskere lavet præcise mål for, hvad en idealvægt bør være. BMI er en nem måde at vurdere, om du er undervægtig, har en sund vægt, er overvægtig eller om du er kategoriseres som fed.

I denne artikel vil du lære alt om:

  • Hvad BMI helt præcist er
  • Hvordan du kan beregne BMI
  • Hvad din ideelle kropsvægt er
  • Hvad BMI-beregningen kan og ikke kan

Og så kan du endda også finde Aronos helt egen BMI-udregner.

Hvordan udregnes mit BMI-tal?

Man skulle tro, at BMI er en meget moderne og ny måde at udregne sin sundhed. Men dette er ikke sandt. Overhovedet ikke, faktisk. Viden om BMI har eksisteret i mere end 150 år, og formlen for at udregne BMI blev udviklet i Belgien.

Og denne BMI-formel er egentlig meget simpel. Du skal bare kende din egen vægt (i kilogram) og højde (i meter). Disse tal kyler du så ind i denne BMI-formel:

BMI = din kropsvægt i kg / (din højde i m)2

Så hvis du eksempelvis er en mand, der vejer 75 kg og har en højde på 1,80 m, så vil din BMI være:

23,1 = 75 / (1,8)2

Dette tal kan du så holde op med en tabel med standarderne for, hvad en normalvægtig BMI burde være.

Aronos egen BMI-udregner

Hvis du nemt og hurtigt vil have din egen BMI beregnet – uden at hive lommeregneren op fra den støvede papkasse med alt dit folkeskoleudstyr – så har vi her på Arono lavet vores egen BMI-udregner.

Du skal bare indtaste din vægt og højde, og med ét får du din BMI beregnet.

 

Tab ikke modet, hvis din BMI kategoriserer dig som enten over- eller undervægtig. Det er ikke så besværligt at få en normalvægt, som man skulle tro. Her på Arono har vi samlet al den viden, du har brug for, hvis du vil leve et sundere liv.

Ikke nok med, at du kan finde en masse svar i vores artikler og guides, så kan vi også lave en skræddersyet kostplan til dig – lige med det samme. Bare tryk her.

Hvordan anvender man BMI?

Helt simpelt kan man sige, at en for høj BMI er en indikator på, at din vægt er for høj. Og det samme gælder også den anden vej. Hvis din BMI er for lav i forhold til standarden, så betyder det, at du er undervægtig. Der er altså helt konkrete mål for, hvad din vægt bør være i forhold til din alder, køn og højde.

BMI kan bruges som et screeningsværktøj, men det kan dog ikke fuldstændig bruges til at diagnosticere fedme eller sundhed. Det skyldes, at selve fedtprocenten ikke bliver målt direkte -der skal lidt mere til.

Hvad er et sundt BMI-tal?

Én af fordelene ved BMI er, at der er nogle ret præcise tal for, hvornår man er i den sunde ende, og hvornår man burde overveje at gå på kur. BMI-målene siger bedst noget om mænd og kvinder i alderen 20 og opefter.

BMI er inddelt i forskellige grupper, der viser, hvilken vægtkategori du hører under. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er vejledende. Hvis du for eksempel er kraftigt bygget, kan din BMI godt være over 25, uden at du er overvægtig.

Inddelingen af BMI er således for voksne (+19 år og ikke gravid):

  • BMI under 18.5 = undervægtig
  • BMI mellem 18.5-24.9 = normalvægtig
  • BMI mellem 25-29.9 = overvægtig
  • BMI mellem 30-39.9 = fedme
  • BMI over 40 = svær fedme

Hvad med min muskelmasse og fedtprocent?

BMI er en god måde at få et indblik i, hvor sund du er. Men det er ikke den eneste måde.  Hvis du vil have et retvisende billede af din krop, har du brug for mere end din BMI. Når du beregner din BMI, tager det eksempelvis ikke højde for din muskelmasse. Du kan altså sagtens blive kategoriseret som overvægtig i forhold til BMI, selvom du træner meget og derfor har større muskler. Der er nogle forskellige måder, du kan få et mere sikkert billede af, hvad din fedtprocent egentlig er.

Du kan eksempelvis udregne det ved at se dig selv i spejlet og sammenligne dig med billeder af andres kroppe med samme BMI. Du kan også bruge den mere detaljerede formel, som U.S. Navy har udformet.

En tredje mulighed er at udregne din fedtprocent ud fra en kombination af dit BMI-tal og din alder. Dette er der også er en formel for, men den er bare en smule mere indviklet. Formlen lyder som følgende:

Fedtprocent = 1,2 x BMI + 0,23 x alder – 10,8 x køn– 5,4

Her skal “køn” erstattes med et 1-tal, hvis du er en mand, eller et 0-tal, hvis du er en kvinde. Som sagt er denne formel lidt mere indviklet, men det kan godt lade sig gøre at få et lidt mere præcist tal for, hvad din fedtprocent faktisk er.

Så altså, hvis du er en mand med en BMI på 23,1 har en en alder på 30 år, så vil udregningen se sådan ud:

18,4% = 1,2 x 23,1 + 0,23 x 30 – 10,8 x 1– 5,4

Altså ville du have en fedtprocent på 18,4%. Ikke dårligt!

De ideelle fedtprocenter

Gennem utallige studier af menneskekroppen har forskere fundet ud af, hvad de ideelle fedtprocenter burde være for mænd og kvinder. Det er altså muligt at finde ud af, hvad der adskiller den regulære person fra atleten på 100-meter-banen.  

En normal fedtprocent for mænd og kvinder vil være således:

BeskrivelseKvinderMænd
Essentielt fedt10-13%2-5%
Atlet14-20%6-13%
Fitness21-24%14-17%
Normalvægtig25-31%18-24%
Overvægtig32% eller mere25% eller mere

Kilde: American Council on Exercise

Ud fra skemaet kan du se, at sammenhængen mellem sundheden og fedtprocenten også afhænger af køn. Kvinder har eksempelvis en tendens til at have mere kropsfedt end mænd.

Ud fra dette skema kan man altså sammenligne sin egen fedtprocent med standarderne. Hvis vi kører videre på eksemplet fra før, så vil en mand med en fedtprocent på 18,4% erklæres som gennemsnitlig. Men der er dog ikke langt fra gennemsnittet til fitness-guruen, og dermed kan denne mand klappe sig selv på sine muskuløse skuldre.

Hvis jeg som atlet – eller bare en person med stor muskelmasse – har en BMI over 25, er jeg så stadig overvægtig?

Hvis man følger de standarder, man gennem undersøgelser er kommet frem til, så er svaret ”ja”. Hvis man har en BMI på 25-29,9, vurderes man som overvægtig, og hvis man har en BMI over 30, vil man blive klassificeret som fed.

Men som tidligere nævnt er dette ikke nødvendigvis retvisende. Du kan dog stadig have en høj BMI, selvom du har en stor muskelmasse fremfor en høj fedtprocent. For at få et sikkert svar på, hvor sund du er, og hvilke risici der kan være, bør du blive tjekket af en sundhedsplejerske.

Fungerer BMI på samme måde for børn og teenagere som for voksne?

Ja, BMI fungerer på den samme måde for børn og teenagere som for voksne. Dog er alderen og kønnet også vigtigt, når man skal udregne BMI for børn og teenagere. Det skyldes, at der både sker forandringer med kropsfedtet med alderen, og så varierer mængden af fedt mellem piger og drenge.

Her kan det altså igen være mere retvisende at ty til den mere avancerede BMI-formel, hvor du både medregner alder og køn.

Hvor god er BMI som indikator for kropsfedt?

Der er en stor sammenhæng mellem BMI og kropsfedt, men selvom to personer har den samme BMI, betyder det ikke nødvendigvis, at niveauet af kropsfedt er det samme.

Generelt skal der tages disse forbehold:

  • Ved samme BMI har kvinder en tendens til at have mere kropsfedt end mænd.
  • Ved samme BMI har ældre i gennemsnit en tendens til at have mere kropsfedt end yngre voksne.
  • Ved samme BMI har atleter mindre kropsfedt end ikke-atleter.

Er der andre måder at estimere min fedtprocent ud over BMI?

Der er flere måder at estimere sin fedtprocent ud over BMI. Man kan gøre det ved hjælp af en fedttang, hvor man undersøger tykkelsen af hudfolder 2-4 steder på kroppen. Man kan også gøre det med en bioimpedansmåling, en DEXA-scanning eller ved isotopfortynding. Disse metoder er dog ikke særligt tilgængelige, de er dyre, og så skal de helst blive udført af én, som er uddannet inden for dette felt.

Hvad siger BMI om din (u)sundhed?

Er der nogen ulemper ved BMI?

At udregne BMI – og alene holde sig til disse tal – er ikke helt uden ulemper:

  • BMI tager kun højde for din vægt og højde. To personer kan sagtens have den samme højde og vægt, men de behøver ikke at være lige sunde. Den ene kan have en høj muskelmasse, hvor den andens krop har en højere fedtprocent.
  • BMI vurderer ikke, hvor farlig overvægt er. Hvis dit fedt sidder rundt om livet, er det mere farligt frem for, hvis fedtet sad om lårene.
  • Din vægt er ikke det eneste, der indikerer, om du er sund. Dine gener, livsstil, hjertefunktion, aktivitetsniveau, osv., er også vigtigt at tage højde for, når du vurderer din sundhed.
  • Hvis du beregner dit BMI og vælger, at du vil omlægge din livsstil på baggrund af dette og tabe dig, kan du efter en måned have den samme BMI, selvom du har tabt dig. Det skyldes, at dit fedt er erstattet med muskler.
  • BMI er mere et statistisk værktøj frem for en diagnose. BMI er udarbejdet i 1800-tallet til at sammenligne forskellige befolkningsgrupper, og det er altså ikke lavet til at bestemme, om man er sund eller ej.

Kort fortalt er et af problemerne med BMI altså, at det er for simpelt. Når du kun måler din højde og vægt, kan du let blive kategoriseret som værende noget, du faktisk ikke er. Og det er et stort problem. Flere og flere læger advarer mod at gøre brug af BMI. Som tidligere nævnt kan det kræve flere forskellige metoder, hvis du vil skabe et sikkert billede af din sundhed.  

BMI på tværs af kulturer

BMI er let at forstå i den forstand, at det tager højde for både alderen og kønnet. Men de fastsatte mål tager dog ikke højde for alle etniciteter og kulturer. Sagt med andre ord: En typisk voksen mand i Danmark ser nok en smule anderledes ud end en typisk voksen mand fra Thailand. Hvis du er af en afrikansk eller asiatisk etnicitet, bør du være opmærksom på, at en BMI på 23 kan være i risikozonen. Derfor bør du altid satse på en BMI under 25 – helst 23.

BMI er skabt ud fra de undersøgelser, der er foretaget i de vestlige lande, så det er altså også noget, du skal tage højde for.

Hvorfor er det vigtigt at kende til BMI?

Som nævnt tidligere er der blevet sået tvivl om, hvor retvisende BMI egentlig er. Kan du overhovedet bruge BMI til noget, hvis det ikke er 100% rigtigt? Svaret er ja. Det er sandt, at BMI alene nok ikke er helt dækkende, og derfor bør du bruge BMI-målene i sammenhæng med andre undersøgelser – såsom at måle med en fedttang.

Men alene det, at du har vist interesse i BMI er et super godt tegn!

Det betyder nemlig, at du har vist interesse i din fedtprocent og sundhed. Og det er nødvendigt, for der er en lang række problemer knyttet til overvægt (og undervægt).

Hvad er risikoen ved ikke at være normalvægtig?

At have en for høj fedtprocent kan føre til mange sundhedsproblemer. Et sundt BMI-tal kan blandt andet betyde bedre blodcirkulation, mindre pres på hjertet, bedre søvn, mindre risiko for hjertekarsygdomme – og meget mere.  

  • Hvis du er undervægtig, er der risiko for knogleskørhed og næringsmangel.
  • Hvis du er overvægtig, er der risiko for at udvikle slagtilfælde og diabetes.
  • Hvis du er i kategorien ‘fedme’, er der meget stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, højt blodtryk, slagtilfælde og diabetes.

Nyere forskning peger på mindre risiko ved overvægt

Det er meget ligetil, når man vil have et svar på, hvad et sundt BMI-tal er. Man skal bare kaste et blik på tabellen fra tidligere, hvor det står klart, at normalvægten er en BMI mellem 18.5 og 24.9. Hvis du overskrider dette, vil du blive kaldt for ”overvægtig”, og hvis du kommer helt over en BMI på 30, vil du blive karakteriseret som decideret ”fed”.

Disse tal er der dog blevet sået tvivl ved.

Et stort dansk studie fra 2016, der har strakt sig over 40 år, har nemlig vist, at ”overvægtige” faktisk lever længere end de ”normalvægtige”. De danske forskere har samlet data ind fra mere end 100.000 voksne i Danmark, og resultatet er, at der egentlig ikke er så mange ulemper ved overvægt.

Dette betyder dog ikke, at man bare skal smide sig op på sofaen med fem Big Macs og rent sukker som dessert. Det understreger dog bare, at en BMI-måling alene ikke er nok. Man skal virkelig se på hele konteksten.    

Konklusion

  • BMI er altså en metode, der gør det muligt for dig at udregne, om du er normal-, under- eller overvægtig. Det vil sige, at hvis du er i tvivl om din sundhed, så skal du bare udregne din BMI ud fra din højde og kropsvægt.
  • Der er nogle fastsatte standarder at sammenligne sig selv med. Hvis du er en kvinde og har en fedtprocent på 25-31%, så er du helt normal. Det samme gælder for en mand med en fedtprocent mellem 18% og 24%.
  • Fedtprocenten udregnes ved enten at få en sundhedsplejerske til at tjekke dig med en fedttang, eller også kan du selv udregne det ved en lidt mere indviklet formel.
  • BMI er dog ikke det endegyldige svar på alle dine problemer. Mange anser BMI for at være alt for simpel og ikke retvisende nok, da BMI kun fokuserer på højde og vægt. Altså kan to helt forskellige personer sagtens have samme BMI, selvom den ene er dobbelt så rund som den anden.
  • Dermed bør BMI bruges som et udgangspunkt. BMI kan give dig et førstehånds-indblik i din sundhedstilstand, og så kan du derefter gå til en ekspert, hvis du vil have et mere dækkende svar.

At udregne BMI er det første skridt på vejen, hvis du vil sikre dig at opnå din idealvægt. Derfor har vi her på Arono gjort det lidt lettere for dig ved at udvikle vores egen BMI-beregner. Når du har tjekket din BMI, kan du dykke ned i vores mange guides til et sundere liv, eller også kan du bare få os til at skræddersy din helt personlige kostplan til dig.

Så let er det!

Få en gratis personlig kostplan!