Overvægt og fedme er farligere end du tror

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 05. maj 2022

Svaret er overvægt. Ja, endda decideret ”fedme”. Og det er i dag ikke nogen unormal ting. I Danmark er 47% af den voksne befolkning overvægtig, mens hele 13% af befolkningen lider af fedme. Og det er meget. Men det er dog intet i forhold til USA, hvor omtrent 60% af befolkningen enten er overvægtig eller lider af fedme.

Spørgsmålet er så, om du er én af dem?

Hvis du er usikker på, om du er overvægtig eller fed, så læs denne artikel og lær:

  • Hvad overvægt og fedme er
  • Hvordan du kan måle dig selv
  • Hvilke ulemper der er ved overvægt og fedme
  • Og hvordan du opnår din idealvægt
Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

Så hvad snakker vi egentlig om, når vi snakker om overvægt?

Menneskekroppen er en fantastisk mekanisme. Den er fra naturens side designet på en sådan måde, at den kan modstå en lang række sygdomme, reparere sig selv når den er skadet, og så kan den udvikle sig og tilpasse sig.

Men den kan også forfalde, hvis den ikke bliver passet ordentligt på. Én af måderne, den kan forfalde på, er overvægt og fedme.

Der er nogle helt konkrete mål for, hvornår kroppen består af den rette mængde muskler og fedt. Men nogle gange kan vi lade fedtet tage overhånd.

Hvad er disse mål for idealvægten?

Du har sikkert stødt på det før: BMI.

BMI står for ”Body Mass Index”, og det er en udregning, der viser, hvordan din kropsvægt er i forhold til din højde.

Og så kan det også fortælle dig, hvad din ideelle vægt bør være.

Gennem omfattende undersøgelser har forskere lavet præcise mål for, hvad en idealvægt bør være. En BMI-udregning er en nem måde at vurdere, om du er undervægtig, har en sund vægt eller om du er decideret fed.

Disse BMI-mål bør du passe indenfor

BMI er inddelt i forskellige grupper, der viser, hvilken vægtkategori du hører under. Disse er nogle generelle tal, og du skal være opmærksom på, at de kun er vejledende. Hvis du for eksempel er kraftigt bygget, kan din BMI godt være over 25, uden at du er overvægtig. De passer altså ikke nødvendigvis 100% i forhold til dig, men du bør alligevel bruge dem som udgangspunkt.

Inddelingen af BMI er således for voksne (+19 år og ikke gravid):

  • BMI under 18.5 = undervægtig
  • BMI mellem 18.5-24.9 = normalvægtig
  • BMI mellem 25-29.9 = overvægtig
  • BMI mellem 30-39.9 = fedme
  • BMI over 40 = svær fedme

Men hvordan ved du så, hvad dit BMI-tal er?

Sådan kan du måle dig selv

Formlen for BMI er egentlig meget simpel:

BMI = din kropsvægt i kg / (din højde i m)2

Så hvis du eksempelvis er en mand, der vejer 80 kg og har en højde på 1,80 m, så vil din BMI være:

24,7= 80 / (1,8)2

Dette tal kan du så holde op med en tabel med standarderne for, hvad en normalvægtig BMI burde være. Et BMI-tal på 24,7 er altså lige på grænsen til overvægt.

Men BMI er dog ikke alt

BMI er et ret godt udgangspunkt, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvad din fedtprocent er. Du kan nemlig godt være et ordentligt muskelbundt, og stadig have en for høj BMI.

BMI er altså for simpelt, og flere læger advarer mod at gøre brug af BMI.

For at kunne få det bedste svar på, om du er overvægtig eller decideret fed, bør du udregne din fedtprocent.

Sådan udregner du din fedtprocent

Du kan eksempelvis udregne det ved at se dig selv i spejlet og sammenligne dig med billeder af andres kroppe med samme BMI. Eller du kan også udregne din fedtprocent ud fra en kombination af dit BMI-tal og din alder. Dette er der også er en formel for, men den er bare en smule mere indviklet. Formlen lyder som følgende:

Fedtprocent = 1,2 x BMI + 0,23 x alder – 10,8 x køn– 5,4  

Her skal “køn” erstattes med et 1-tal, hvis du er en mand, eller et 0-tal, hvis du er en kvinde.

De ideelle fedtprocenter ser sådan ud:

Beskrivelse Kvinder Mænd
Atlet 14-20% 6-13%
Fitness 21-24% 14-17%
Normalvægtig 25-31% 18-24%
Overvægtig 32% eller mere 25% eller mere

Disse ulemper er forbundet med overvægt

Et sundt BMI-tal kan blandt andet betyde bedre blodcirkulation, mindre pres på hjertet, bedre søvn, mindre risiko for hjertekarsygdomme – og meget mere. Men at have en for høj fedtprocent kan føre til mange sundhedsproblemer.

Ved overvægt er der risiko for at udvikle:

  • Slagtilfælde
  • Diabetes
  • Hjertekarsygdomme
  • Blodpropper
  • Brystkræft
  • Slidgigt
  • Højt blodtryk
  • Åreforkalkning
  • Vejrtrækningsproblemer om natten

Disse er bare få af mange livsstilssygdomme. Ud over disse, så kommer der også mange psykiske problemer med på listen, såsom depression, lavt selvværd og dårligere livskvalitet.

Få en gratis personlig kostplan!

Så slemt er fedme

Fedme er ikke noget at spøge med. Når din BMI ryger over 40 – og det skyldes en for høj fedtprocent – er du i meget stor risiko for de mange livsstilssygdomme. Så meget, at du kan være en af de fire danskere, der hver dag dør af fedme.

Og det er ikke kun i Danmark, at det står så slemt til. Verdenssundhedsorganisationen WHO har i en rapport fra 1998 kaldt det for en regulær epidemi. Ikke bare en fedme- epidemi, men også en, blandt andet, diabetes-epidemi, da det ene fører til det andet.

Så hvis du er bange for at blive en del af fedme-epidemien, bør du stræbe efter at nå din idealvægt.

Sådan opnår du din idealvægt

Et vægttab handler om meget mere end kroppens udseende.

Når du går op i vægttab, vil du også automatisk gå op i at leve et sundere liv. Det indbefatter ikke nogen negative sideeffekter, piller, operationer eller tvivlsomme smutveje. Hvad det dog til gengæld betyder er en bedre kost, mere motion, et lavere blodtryk og et generelt mere lykkeligt liv.

Det er hårdt, men ikke nødvendigvis svært at opnå din idealvægt.

Der skal være en balance i, hvor meget energi du forbruger, og hvor meget energi du indtager. Sagt med andre: Du skal forbrænde (motionere) flere kalorier, som du indtager (spiser).

Du kan læse meget mere om vægttab her.

Lær mere om det sunde liv på Arono

Hvis du er enten overvægtig eller decideret fed, så er det på tide at gøre noget ved det.

Her på Arono.dk kan du læse meget mere om, hvordan du lever et sundt liv. Du finder en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance – men bedre endnu:

Du kan nemlig også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå din idealvægt.

Få 14 dages personlig kostplan gratis.

Ønsker du at opnå et varigt vægttab? Klik nedenfor, og få en kostplan.

Hent din personlige kostplan

Prøv vores nye app

Få 14 dages personlig kostplan helt gratis!

Hent din personlige kostplan