PaleoDet føles nogle gange som om, at der findes uendeligt mange slankekure og ”hurtige genveje” til et sundere liv. Hver uge popper en ny kostplan op, som skulle være endnu bedre end den sidste. Man står ofte tilbage med en følelse af, at der må være et mere simpelt svar derude.

Og dét er der. Det har faktisk hele tiden været der, mener flere og flere kosteksperter. De peger nemlig på den nye ’paleo-diet’, som faktisk ikke er så ny endda. Stik det modsatte. Den kendes også som ’stenalderkosten’, og den handler i bund og grund om at se tilbage i tiden på vores forfædre, og hvordan de levede et så sundt og naturligt liv.

I denne guide vil du lære:

  • Hvad paleo-diæten er
  • Hvorfor den er så populær
  • Hvordan du starter på den
  • Og hvilke opskrifter du kan kaste dig over

Så hvad er paleo-diæten helt præcist?

Kort fortalt kigger vi bare på, hvad vores forfædre spiste for 10.000 år siden. Det lyder måske lidt spøjst, men tanken er nu meget rationel: De mange år har egentlig ikke ændret så meget på menneskets biologi, og dermed kan den simple stenalderkost være ligeså god som den mest komplicerede moderne kur – eller bedre.

Menneskets krop har trods alt klaret sig på denne kost i mange tusinde år. Det står i stor kontrast til de sidste 100 års moderne kost, der i høj grad er præget af korn, billigt hvidt sukker og dårlige fedtstoffer.

Paleo-diet er i høj grad præget af det, som urmennesket kunne indsamle og fange. Bær, nødder, frø, grøntsager, frugter, kød og fisk. Til gengæld kunne urmennesket ikke fange pasta og slik. Paleo-diæten handler altså om at spise det, som mennesket har spist 99% af tiden, i stedet for det, som mennesket kun har spist 1% af tiden.

Hvorfor er paleo-diæten så populær?

Denne stenalderkost handler i høj grad om det naturlige og det simple. Selvom der ikke er blevet forsket så meget i den, så har mindre projekter dog vist en række fordele:

  • Man oplever større vægttab
  • Man oplever bedre kontrol over blodtrykket
  • Man oplever bedre kontrol med appetitten
  • Man oplever bedre fordeling af energien i løbet af dagen

Men hvad endnu bedre er: Paleo-diæten er simpel.

Den kræver ikke, at du holder dig til et striks spiseprogram. Den kræver ikke, at du tæller kalorier hvert sekund. Den kræver ikke, at du faster 2 dage om ugen og spiser minimalt alle andre dage.

Den kræver bare, at du spiser dét, som dine forfædre gjorde.

Og det betyder, at du stort set kan spise ligeså meget af den gode mad, som du ønsker. Der er ingen begrænsninger på mængden, kun på indholdet.

Det er dog vigtigt at have in mente, at en paleo-diet ikke bliver hyldet af alle. Kritikere vil eksempelvis pege på, at stenalderkosten var mere varieret, end vi går og tror. Og så mener andre også, at kulhydrater ikke er nær så slemme, som de bliver gjort til.

Hvordan virker denne stenalderkost så?

Man kan sige, at en paleo-diet i høj grad fokuserer på at få korn ud af kosten. Korn er simpelthen bare ikke noget, vores biologiske kroppe er vant til at spise, og tarmene kan ikke finde ud af at håndtere korn.

Paleo-diæten får kornene og sukkeret ud af kroppen. Med andre ord, du sørger for, at kulhydraterne ikke er den mest dominerende energikilde. (Hvis du vil vide mere om kulhydrater og energi, så læs vores udførlige guide til kalorier her.

Kroppen kan sagtens fungere uden så mange kulhydrater. Det har den jo altid gjort, lige indtil vi fandt ud af, hvordan vi kan høste korn. Men i en paleo-diet vil vi i stedet indtage en masse proteiner og fedt. Og når vi ikke længere forbrænder kulhydrater, begynder vi i stedet at forbrænde overskydende fedt. Og det er fedt!

Kroppen skal dog stadig have kulhydrater

Og det får den også med stenalderkosten. Dog kommer kulhydraterne bare fra grøntsager og frugter. Og det gode ved dette er, at de ikke behøver at blive forbehandlet på nogen måde: De kan bare spises, som de er. Naturlige og sunde.

Paleo-diæten er altså ikke som LCHF-kuren, da du ikke skal udelukke alle kulhydrater.

Hvordan ser en paleo-diet så ud?

I al sin enkelhed handler det om at skære korn og unaturlige produkter fra. Du skal fokusere på animalske proteiner og – især – fedt. Du skal ikke være bange for fedtstoffer, da fedt er en helt essentiel del af en sund kost.

Derfor skal du spise følgende mad:

  • Meget fjerkræ – kilde til proteiner og fedt
  • Meget kød – kilde til proteiner og fedt
  • Meget fisk – kilde til Omega-3
  • Moderat mængde æg – kilde til proteiner
  • Mange grøntsager – kilde til ”de gode kulhydrater”
  • Nogle frugter – kilde til ”de gode kulhydrater”
  • Olier – på grund af det mættede fedt
  • Nogle nødder – kilde til fedt og Omega-3

Du skal bare sammensætte en simpel kost. Du behøver ikke at kaste dig over alverdens indviklede retter. Du skal fokusere på at få din energi fra proteinerne og fedtstofferne. Hvis du stadig er sulten, kan du altid tilføre lidt ekstra fedtstoffer i form af olier og nødder.

Der er ingen bestemte tidspunkter at spise på. Du kan kaste dig over maden, når du føler dig sulten. Igen, kroppen er ret snedig, da den har sin helt egen naturlige måde at signalere, at den har brug for næring.

Sådan starter du på paleo-diæten

At skære kulhydrater ud af kosten kan for nogen være en stor omvæltning. Det betyder nemlig, at du skal leve uden brød, pasta og kager. Samtidig kan det også betyde en stor forandring i dit madbudget, da du skal prioritere kvalitetskød fremfor billigt rugbrød.

Men det kan sagtens lade sig gøre. Den bedste måde at starte let ud, er ved at prøve paleo-diæten i en måneds tid. Her skal du bare gradvist skære flere og flere kornprodukter fra. Det kan selv den mest entusiastiske pasta-spiser overkomme.

En måneds tid er en passende længde, da det giver kroppen mulighed for at vende sig til omvendingen. Du skal nemlig gå fra at forbrænde din energi fra fedtstofferne i stedet for kulhydraterne.    

Du kan også tage billeder af din krop undervejs. Du vil helt sikkert se en betydelig forskel, når kroppen begynder at tage på fedtdepoterne.

Gode paleo-opskrifter

Det gode ved paleo-opskrifter er, at de som sådan ikke kræver så meget. Jo, du kan sagtens gå på nettet og finde et utal af paleo-opskrifter, hvor den ene komplicerede menu overgår den anden overvældende anretning. Men ærlig talt, så er hele tanken med stenalderkosten, at det skal være… ja, for stenaldermænd.

Eksempler på et paleo-madprogram kan være:

Morgenmad: Du kan lave dig nogle æg og grøntsager, som er stegt i kokosolie. Du kan også gå ad en mere kødelig rute med bacon og æg, samt et stykke frugt ved siden af.

– Frokost: Her kan du eksempelvis lave dig en lækker kyllingesalat med olivenolie og nødder til. Du kan også lave dig en salat med kød og grønt. Eller måske resterne af den steg, du kokkererede aftenen forinden?

Aftensmad: Her kan du rigtig give den gas med store bøffer med grøntsager til. Eller laks. Eller indbagt laks. Eller stegt flæsk. Eller grillede kyllingevinger. Som du nok kan ane, så er der et mønster i aftensmaden.

Du behøver ikke at tilføje nogen obligatoriske mellemmåltider, når du er på paleo-diæten. Her skal du kun spise, når du er sulten. Men hvis du endelig hungrer efter nogle snacks, så kan du eksempelvis tage nogle gulerødder, nødder, frugt, hårdkogte æg eller – som en sand cowboy – hjemmelavet beef jerky.

Hvad med mælkeprodukter

Hvis du følger paleo-kuren, skal du helst også holde dig fra mælk og mælkeprodukter. Årsagen til dette spejler i høj grad det samme budskab, som så mange andre livsstile har: Der er ingen grund til at drikke mælk, når du ikke længere er et spædbarn. Og så er det et eller andet sted også lidt mærkeligt, at mennesket er det eneste væsen på jorden, der drikker andre pattedyrs mælk.

Dette budskab giver også mening ved stenalderkosten. Menneskets krop er ikke biologisk set vant til at skulle drikke og fordøje mælk.

Men hvis du ikke kan klare dig uden dit daglige glas mælk inden sengetid, så kan du prøve dig frem med eksempelvis mandelmælk. Det smager utrolig godt, det er sundt, og så kommer det naturligt fra planteriget.

Konklusion

En paleo-diet – eller stenalderkost – handler om at spise det samme, som mennesket gjorde for 10.000 år siden. Altså skal du ud med kulhydrater, sukker og unaturlige madvarer.

Du skal i stedet spise mad med en masse protein og fedt i. Såsom kød, fisk, grøntsager, olier og nødder.

Du vil opleve større vægttab, bedre kontrol med appetitten og en bedre fordeling af energien i løbet af dagen.

Hvis dét at skære så mange kulhydrater ud af din daglige kost virker overvældende, så kan du også bare prøve paleo-diæten i en måneds tid. Du kan gradvist skære ned på kulhydraterne, og dermed vænne kroppen til at skulle finde dagens energi i fedtet.

Lær mere om det sunde liv på arono.dk

Hvis du vil vide mere om, hvordan du lever et sundt liv, så læs videre på arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.

Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy en kostplan til vægttab.

Få en gratis personlig kostplan!