Matematik kuren hjælper dig til et nemt vægttab

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 09. nov 2021

Drømmer du om at tabe dig? Har du hørt om mange slankekure, og er du lidt forvirret over, hvilken en du skal vælge? Synes du, det virker uoverskueligt hele tiden at skulle overveje, om det du putter i munden er sundt eller usundt?

Så er matematik kuren løsningen for dig!

Det behøver slet ikke at være så begrænsende at tabe sig. Med et enkelt regnestykke i form af en matematisk slankekur giver matematik kuren dig alt det. Og så oven i købet uden at du skal ændre særlig meget i hverdagen. Herunder kan du lære mere om matematik kuren, hvordan den virker og hvordan du kan bruge den til at tabe dig.

Desuden kan du lære, hvordan du kan gøre det endnu lettere for dig selv med en app, der er specielt udviklet til matematik kuren.

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

Hvad er matematik kuren?

Matematik kuren er en matematisk slankekur, hvor du ikke behøver at lave dine spisevaner alt for meget om, og den er derfor meget overskuelig. Du kan spise, som du plejer og stadig tabe dig. Du skal altså hverken begrænse dig eller tælle kalorier. Det du i stedet skal gøre er at spise mindre portioner – størrelsen af disse portioner afhænger af, hvor meget du gerne vil tabe dig.

Matematik kuren går ud på, at man skal veje den mad, man spiser, og så skal man indtage færre gram, end kroppen forbrænder. På den måde er du garanteret et vægttab, ligegyldigt hvilken mad du spiser (selvom det selvfølgelig stadig er vigtigt at spise sund og varieret).

En nem og overskuelig måde at tabe sig på

Matematik kuren handler altså først og fremmest om at tabe sig ved at spise – og ikke mindst drikke – mindre end man forbrænder. Kuren er baseret på, hvor meget maden vejer, og ikke på hvor mange kalorier man indtager.

En af de svære ting ved at tabe sig kan være, at man har svært ved at opgive madvarer af den mere usunde slags, og derfor giver man op på forhånd. Og selvom man måske heller ikke føler, at man spiser så meget af det usunde, kan det stadig medføre vægtøgning, hvis man ikke passer på. På samme måde hvis man ikke er helt med på, hvilke fødevarer der gør, at man tager på. Omvendt kan det også være, at man spiser sundt og varieret, men blot indtager for meget af den sunde mad.

Her kommer matematik kuren ind i billedet.

Det nemme og befriende ved matematik kuren er netop, at man slet ikke behøver at opgive sine vaner og stoppe med at spise det, man godt kan lide – om det så er pizza eller salat eller noget andet. Så længe man vejer sin mad og sørger for ikke at spise mere end det, man må, så taber man sig!

Sådan taber du dig med matematik kuren

Hvis du gerne vil bruge matematik kuren til at tabe dig, skal du som nævnt ikke spise nogle bestemte fødevarer, du skal heller ikke undgå bestemte madvarer, og du skal heller ikke prøve at spise mindre af den mad, du godt kan lide.

I stedet skal du starte med at vælge, hvor meget du gerne vil tabe dig, og hvor længe du gerne vil bruge på det.

Herefter skal du veje dig sig selv hver morgen. Og så skal du veje dig hver aften inden det sidste måltid, du spiser. Så skal du regne ud, hvor stor forskellen er fra det, du vejede om morgenen, til det du vejer om aftenen. Den difference, der er i vægten (det kan være alt fra 900 g til 3 kilo), er så meget mad du skal indtage på en dag for at holde vægten.

Hvis du trækker et bestemt antal gram fra difference-vægten – altså det antal gram du gerne vil tabe dig på en dag – så vil du automatisk tabe dig.

Mere simpelt bliver det ikke!

Et eksempel på matematik kuren

Ønsker du eksempelvis at tabe dig 5 kilo på 31 dage, skal du dividere de 5 kilo med 31 dage, og så får du det antal gram, du skal trække fra din difference-vægt for at tabe dig.

Hvis du vejer 79 kilo om morgenen og 80 kilo om aftenen er din difference-vægt 1 kilo (1000 g).

5 divideret med 31 er omtrent 161 gram. Altså skal du spise 1000 g minus 161 g = 839 g om dagen må du spise. Gør du dette, taber du dig 161 g om dagen og dermed 5 kilo på en måned.

Hvordan virker matematik kuren?

1. Vej dig om morgenen

2. Vej dig om aftenen før det sidste måltid

3. Find differencen

4. Gør op med dig selv, hvor meget du ønsker at tabe dig

5. Gør op med dig selv, hvor længe du ønsker at bruge på dit vægttab

6. Regn ud hvor meget du skal tabe dig om dagen for at opnå det ønskede vægttab

7. Spis som du plejer!

8. Sørg dog altid for at spise sundt og varieret og dyrk regelmæssig motion – blot for din egen skyld

Hvad gør matematik kuren speciel?

Det specielle ved matematik kuren er, at du ikke skal tænke så meget over, hvilke fødevarer du spiser, hvilket gør det langt mere realistisk at tabe sig.

Desuden er det anderledes fra metoden, hvor man tæller sine kalorier, eller man finder ud af, hvor mange kalorier, der er i det, man spiser.

I stedet vejer du dig selv og det, du spiser, og det er altså gram, det handler om i stedet for kalorier.

Hvordan kan det være så simpelt at tabe sig?

Det kan være, du nu sidder og tænker på, hvordan det kan være så simpelt at tabe sig, og om det overhovedet virker – men det gør det! Det giver opfinderen af matematik kuren sin garanti for.

Matematik kuren er opfundet af Jakob Stoustrup, der arbejder som professor på Aalborg Universitet. Han har som en del af sin forskning i reguleringsteori opfundet kuren og har afprøvet den på sig selv. Han har ved hjælp af matematik kuren tabt sig 7 kilo på en måned og har samtidig formået at holde vægten bagefter.

Han er altså et levende bevis på, at matematik kuren virker til formålet. Desuden beviser han, at man ved at bruge denne metode kan formå at holde vægten – noget der ellers kan være svært, når man har været på kur og enten har spist små portioner eller spist andre fødevarer, end man normalt ville have gjort.

Husk det sunde mad og drikkelse

Det gode ved matematik kuren er, at det ikke ødelægger kuren og ens vægttab, hvis man spiser mere usundt end sundt nogle gange. Dette gør kuren optimal for folk, der har svært ved at lægge de søde sager eller den fede mad på hylden i en lang periode eller måske for evigt.

Dog skal man stadig huske, at det er vigtigt at spise sundt og varieret. Kroppen har meget bedre af at indtage fødevarer, der gavner den, og det er vigtigt at få proteiner, gode fedtstoffer og frugt og grønt.

Det er også vigtigt at huske, at søde drikke, såsom Cola, saftevand og juice, tæller som en del af kosten. I sidste ende er vand altid det bedste, man kan drikke.

Matematik kuren som app

Matematik kuren kan nu også fås som en app. Dette gør konceptet endnu nemmere at have med at gøre, da den giver dig feedback, så du kan kontrollere din kropsvægt.

Det eneste app’en kræver er, at du måler din kropsvægt, altså vejer dig selv og at du måler vægten af dine måltider, altså vejer din mad hver dag. Til gengæld vil din vægt følge et foruddefineret mål med matematisk præcision dag for dag. Det eneste du har brug for – udover app’en – er en badevægt og en køkkenvægt. Du skal dog huske, det er meget vigtigt, at du finder en badevægt og en køkkenvægt der viser helt præcist. Jo mere præcis vægtene viser, jo mere kan du regne med et sikkert vægttab.

Arono kan hjælpe dig med et vægttab

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan leve sundt, når du er i gang med matematik kuren og også bagefter, så læs videre på Arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.

Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå dine personlige mål – eksempelvis at tabe dig som et led i matematik kuren og derefter vedholde din vægt.

 

Få en gratis personlig kostplan!