Gurkemejerod → Bedre helbred med gurkemeje og curcumin

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 22. mar 2021
Gurkemejerod kan ligne en ingefær, men har en orange indre. Kan også bruges som et krydderi.

Gurkemeje er et sundt krydderi, der bl.a. indeholder det gule stof curcumin. Curcumin bidrager til at opretholde kroppens eget forsvar mod infektioner, sygdom o.l.

I denne artikel guider vi dig til fordelene ved gurkemeje og hvorfor det er et krydderi, som du burde benytte dig noget mere af.

Du kan også læse mere om gurkemeje som kosttilskud og hvordan du inkluderer det i dine egne opskrifter - selv hvis du ikke er helt vild med dets smag.

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

Hvad er gurkemeje?

Gurkemeje (latin: Curcuma Longa, engelsk: Turmeric) er en plante, som især bruges i Indien og asiatiske lande. Den bliver dog mere og mere populær i Vesten, da rodplanten har mange gode fordele.

Igennem flere hundrede år har gurkemeje været benyttet som f.eks. fødevare, medicin og til makeup. Det er altså en rod og krydderi, der har flere formål.

Du kan kende gurkemejerod ved, at den er orange i midten. Gurkemeje er i familie med ingefær, hvorfor planten og roden også minder en del om ingefær i udseendet. Gurkemeje er dog knap så skarp i smagen som ingefær.

Gurkemejerod indeholder curcumin

Gurkemeje er især kendt for sin gule farve, da denne er meget gennemtrængende. Af den grund vil retter med gurkemeje ofte blive gullige. Gurkemeje benyttes desuden i karry.

Den gule farve stammer fra farvepigmentet curcumin. Curcumin menes at have flere sundhedsfremmende egenskaber.

Flere kalder gurkemejerod for indisk safran. Det skyldes i høj grad den gule farve, som stammer fra curcumin. Dog er gurkemeje en hel del billigere end safran.

Hvad er gurkemeje godt for: 9 facts om gurkemeje og dit helbred

Vil du gerne vide, hvad gurkemeje kan gøre for dit helbred? I så fald skal du læse med i de nedenstående afsnit, hvor vi sætter fokus på nogle af de største fordele ved gurkemeje.

Samtlige fordele ved gurkemeje skyldes plantens indhold af curcumin.

Man kan argumentere for, at der stadig mangler en del forskning i effekten af indtagelse af gurkemeje. Det er derfor ikke sikkert, at alle mennesker vil opleve de samme fordele ved at indtage gurkemeje i hverdagen. Men man kan ikke komme uden om, at gurkemeje kan virke sundhedsfremmende. 

1) Gurkemeje er godt for dit immunforsvar

Lad os starte lidt overordnet ud ved at sige, at curcumin er en antioxidant og besidder antiinflammatoriske egenskaber. Det er især disse to egenskaber, der resulterer i de mange fordele ved gurkemeje.

Den antioxidantiske og antiinflammatoriske effekt i curcumin styrker dit immunforsvar, så du bedre kan stå imod diverse sygdomme. Det hjælper dig også med at bekæmpe mere enkle sygdomme, såsom forkølelse, hoste e.l., da curcumin netop angriber inflammation i kroppen.

2) Gurkemeje kan forbedre din hjerneaktivitet

Flere studier viser, at curcumin også kan være medvirkende til at øge hjerneaktiviteten, og dermed mindske risikoen eller alvoren af diverse hjernesygdomme.

Der er bl.a. undersøgt, hvordan curcumin kan mindske depressioner og Alzheimers. Dette skyldes, at curcumin øger hjernens niveau af BDNF, en type af neurotrophiner der stimulerer og styrer neurogenese.

Man siger desuden også, at curcumin generelt kan gavne hukommelsen hos mennesker i forskellige aldersgrupper.

3) Gurkemeje kan reducere risikoen for hjertesygdomme

Et optimalt indtag af gurkemeje kan hjælpe med at mindske risikoen for diverse hjertesygdomme, heriblandt blodpropper. Det skyldes, at curcumin i en vis grad har en blodfortyndende effekt, hvor blodet ikke “stopper til”.

Derudover vil indholdet af antioxidanter og antiinflammatoriske egenskaber også bekæmpe frie radikaler og inflammation (betændelse) i kroppen.

4) Gurkemeje kan (måske) reducere mængden af kræftceller

Diverse laboratorieforsøg har vist, at indtaget af curcumin muligvis kan reducere mængden af kræftceller i kroppen. Der mangler stadig mere evidens for denne påstand, men nyere studier tyder på, at man godt kan være en smule optimistisk.

Det virker nemlig til, at curcumin hæmmer kræftcellernes vækst, samt nedbryder de eksisterende kræftceller.

5) Gurkemeje kan booste et vægttab

Vi har tidligere nævnt, at gurkemeje minder en smule om ingefær. Og derfor er det ingen overraskelse, at det har samme effekt på kroppen, når det kommer til vægttab.

Gurkemeje er nemlig et stærkt krydderi, der kan sætte gang i stofskiftet, præcis ligesom chili og ingefær. Du kan således med fordel inkludere gurkemeje i din kost, hvis du forsøger at gennemføre et vægttab.

6) Gurkemeje kan hjælpe i bekæmpelsen af diabetes

Visse undersøgelser peger på, at curcumin også kan have en positiv indvirkning på sukkersyge, da det mindsker den inflammation, der opstår i forbindelse med forhøjet blodsukker.

Du kan således opleve en positiv udvikling i blodsukker-niveauerne, hvis du spiser godt med curcumin.

Nogle forskere mener desuden, at curcumin også har indvirkning på visse følgesygdomme til diabetes.

7) Gurkemeje kan have en positiv virkning på gigt

Gurkemeje er ikke et godkendt middel til brug mod gigt, men du kan opleve en forbedring på gigten ved at indtage curcumin.

Endnu engang skyldes denne gurkemeje virkning af indholdet af antioxidanter og curcumins evne til at bekæmpe inflammation i kroppen.

8) Gurkemeje kan mindske hudlidelser

Hvis du lider af akne, eksem e.l., kan gurkemeje måske også være løsningen for dig. Helt overordnet set vil curcumin nemlig også hjælpe dig med at bekæmpe diverse hudlidelser.

Endnu engang må vi fremhæve fordelene ved en antioxidant. Antioxidanter bekæmper frie radikaler, der bl.a. kan have en negativ virkning på huden. De beskytter således dine hudceller. 

Derudover hjælper den antibakterielle effekt ved curcumin med at bekæmpe uren hud.

Du kan reelt både bruge gurkemeje som forebyggende middel og hvis du allerede oplever hudproblemer.

9) Gurkemeje kan fungere som anti-ageing middel

I samme stil som ovenstående punkt om bekæmpelse af hudlidelser, kan gurkemeje også reducere aldringstegn. Du skal stadig blot indtage gurkemeje / curcumin for at opnå denne effekt - det er altså ikke fordi det skal smøres ud i ansigtet for at mindske tegn på ældning.

Hvor meget gurkemeje skal man indtage om dagen?

Der er delte meninger om, hvor meget gurkemeje man egentlig skal have om dagen for at få mest muligt ud af krydderiet. De fleste studier benytter sig af gurkemeje-ekstrakt, hvilket har et højere koncentreret indhold af curcumin end gurkemeje-krydderi.

Du kan opleve et bedre helbred ved at indtage mellem 500 og 2.000 mg gurkemeje.

Vær opmærksom på, at kun en meget lille del af curcuminen fra gurkemeje optages i blodet. Du kan dog booste indtaget ved at spise sort peber til. Peberet indeholder piperin, der øger kroppens optagelse af curcumin med op mod 2.000 procent.

Sådan kan du bruge gurkemeje

Du sætter reelt selv grænserne for, hvordan du vil bruge gurkemeje. Kan du lide smagen af gurkemeje, er mulighederne praktisk talt uendelige. Ønsker du derimod at skjule smagen en smule, skal du tænke nærmere over, hvilke ingredienser du kaster gurkemeje sammen med.

Herunder kan du læse lidt nærmere om, hvordan du bedst får curcumin i hverdagen.

Gurkemeje i madlavning

Selvom koncentrationen af curcumin ikke er særlig høj i gurkemeje som krydderi eller rod, kan du med fordel benytte det i din madlavning.

På den måde giver du maden et frisk pust med en anderledes smag, og gør den lige dét mere sund, end den ville have været uden gurkemeje.

Opskrifter med gurkemeje

Flere traditionelle retter kan sagtens piftes op med gurkemeje. Og ellers kan du kaste dig over nogle opskrifter fra det orientalske køkken - så er du næsten garanteret, at der vil være gurkemeje i maden.

Du får også inkluderet gurkemeje og curcumin i retter, der indeholder karry. En karrygryde, karrysuppe, boller / kylling i karry etc. kan altså også være et oplagt valg.

Mangler du inspiration til sunde opskrifter med gurkemeje? I så fald skal du downloade vores Arono app. Her kan du nemlig tilvælge specifikke opskrifter med krydderiet gurkemeje, hvis du gerne vil inkludere det mere i din madlavning.

Drikkevarer med gurkemeje

Du behøver ikke blot at spise gurkemeje i din mad. Du kan også tilføje gurkemeje som krydderi eller frisk gurkemejerod i diverse drikkevarer.

Dette kan f.eks. være i juicer eller smoothies. I så fald vil gurkemejens smag bedre blive maskeret af de andre smage (afhængigt af hvor meget du putter i). Dette er altså især en løsning til personer, der ikke er helt vild med smagen af gurkemeje.

Har du ikke noget imod smagen, kan du lave dig selv en anderledes kop te. Du skal blot have fingrene i lidt kogende vand, en smule stødt gurkemeje og noget sødt, som du kan smagen det til med, f.eks. sirup eller honning. Det er oplagt at hælde lidt ingefær i teen også, så den bliver ekstra sund.

Gurkemeje som kosttilskud

Orker du ikke at skulle tilføre frisk gurkemejerod eller krydderi til en lang række opskrifter, kan du i stedet tage det som kosttilskud. På den måde får du også en større mængde curcumin, da kosttilskuddene ofte er lavet med ekstrakt.

Før vi beskriver, hvilke kosttilskud du kan købe gurkemeje i, vil vi lige nævne, at du får endnu mere ud af kosttilskuddet ved at spise peber til (som nævnt tidligere). Er der således ikke allerede peber (piperin) i kosttilskuddet, kan du med fordel sluge et par peberkorn samtidig.

Gurkemeje i pulverform

Gurkemejepulver er måske ikke den mest oplagte løsning, hvis du ikke bryder dig om smagen af gurkemeje. Pulveret skal nemlig oftest drikkes, f.eks. i te, smoothie, juice e.l.

Gurkemeje piller

Den nemmeste løsning er at vælge gurkemejepiller / tabletter. Dem kan du nemt synke, og så skal du ikke tænke nærmere over smagen.

Det er dog kun en god løsning, hvis du rent faktisk kan sluge piller. Kan du ikke det, skal du nok vælge et andet kosttilskud med turmeric.

Gurkemeje shots

Sunde shots er i den grad begyndt at blive populære. Det er da også nemt at tage et shot med på farten.

De fleste gurkemejeshots indeholder også ingefær og andre sunde ingredienser, hvorfor det er en oplagt løsning til dig, der vil have en form for alt-i-en-løsning.

Bivirkninger ved gurkemeje

Du skal ikke være bange for gurkemeje bivirkninger, hvis du blot benytter en smule i din madlavning på daglig basis. Du skal nemlig spise rigtig store mængder af gurkemeje for at opleve bivirkninger.

Følgende bivirkninger er de mest gængse ved indtagelse af for meget gurkemeje:

  • Kvalme
  • Opkast 
  • Diarré
  • Mavesår

Du skal gerne skrue ned for mængden af gurkemeje, hvis du regelmæssigt oplever en eller flere af de ovenstående problemer - oplever du stort ubehag i maven, kan det være tegn på mavesår, og så skal du kontakte din læge.

Benytter du gurkemeje-kosttilskud, skal du altid holde dig til det anbefalede indtag. Konsulter altid din læge. 

Lær mere om det sunde liv på arono.dk

Hvis du vil vide mere om, hvordan du lever et sundt liv, så læs videre på arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.

Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy en kostplan til vægttab.

Få en gratis personlig kostplan!
 
 

Ofte stillede spørgsmål

Gurkemeje er en rod, der minder meget om ingefær. Forskellen ligger dog i farven, og så er den ikke så skarp i smagen. Gurkemeje har flere sundhedsfremmende egenskaber. Læs alt om fordelene her.

Krydderiet gurkemeje indeholder ikke så stor en mængde af curcumin, så du kan faktisk indtage en del af det uden problemer. Benytter du kosttilskud, skal du ikke spise mere end anbefalet på pakken.

Gurkemeje har flere sundhedsfremmende egenskaber, da det virker antiinflammatorisk og er et antioxidant. F.eks. styrker det helbredet, hjerneaktiviteten, hudens tilstand m.fl. Læs mere i artiklen.

Gurkemeje og curcumin er ikke et mirakelmiddel. Alligevel kan det i flere tilfælde være med til at bekæmpe sygdomme i kroppen. Bliv klogere på, hvad krydderiet egentlig kan få bugt med her.