Mange fejler deres nytårsforsæt: Sådan får du success

Skrevet af Miklas Kroager

Content Manager, Arono

Download infografik:
https://drive.google.com/file/d/1rVtC4jsWcF_GDtWsIcN-EG1szCrDBVNY/view?usp=sharing

Download pressebillede i fuld størrelse:
https://drive.google.com/file/d/1d5ec6RJ3ShirDHZqTQE3DrWLlP0Bhi5Y/view?usp=sharing

Sundhedssiden Arono.dk har lavet en spørgeskemaundersøgelse af danskernes nytårsforsæt. Undersøgelsen viser, at de nye vaner ikke ser ud til at holde længe. 64% af respondenterne kunne ikke gennemføre deres nytårsforsæt et helt år, og hele 17% holdte ikke længere end én måned.

Sine Guntveit, Cand.scient. i Human Ernæring, Vane- & Overspisningscoach  , er ikke overrasket over tendensen: “Generelt når jeg har stødt på folk, der ikke har overholdt deres nytårsforsæt, oplever jeg at  det bunder i en urealistisk forventning til sig selv og de vilkår de står i. De fleste er meget motiveret efter et par måneder med ekstra mad, mere inaktivitet, et ofte højere arbejdsload på arbejdet og hjemmefronten, som gør de næsten ikke kan vente på et nyt år, et nyt hvidt lærred. Det er bare sådan at året ikke viskes ren, pga. årsskiftet. “

Sine anbefaler: “Hvis du vil have et håb om at have succes med dit nytårsfortsæt, så sæt et mål der er realistisk til den hverdag du lever i, i dag, og ikke hvordan du håber den kommer til at se ud. “

Anbefalingen fra vanecoach Sine Guntveit, er at bryde dine mål ned i såkaldte vanemål.

“Vanemål er handlinger du kan se dig selv foretage i din hverdag nu og her. For at lave et vanemål er det vigtigt vi kan besvare disse spørgsmål: Hvad vil jeg gøre? Hvornår vil jeg gøre det? Hvor længe skal det vare? Hvad skal der til for at det kan lade sig gøre? Hvad er grunden til jeg gør det? Hvad kunne forhindre det i at ske? og til sidst visualisere for sig selv hvad er det konkret der skal ske i situationen. Det skal være som at se en konkret scene fra sin egen film.”

Undersøgelsen viser, at 17% af danskerne ikke holder mere end én måned.

Til den gruppe, kommer Sine med en anbefaling. “Jeg vil anbefale at sætte en prøve tid af på evt. 2-3 uger, hvor du giver dig selv fuld accept til prøve dit vanemål af, og bliv klogere på de udfordringer der end står i vejen, og dertil justere ind. Måske du oplever at vane målet slet ikke er det der fungere for dig? Måske du oplever at der er noget andet der ville fungere bedre? Erfaringerne er den bedste måde at udvikle sig på, og finde frem til en holdbar ændring på sigt.”

For at øge chancen for succes med dit nytårsforsæt, er anbefaling at forholde dig til følgende:

1. Vær konkret omkring din handling (hvad er det du konkret vil gøre, hvornår, hvordan, hvor meget) 
2. Hvilken positiv værdi tilføre den nye handling din hverdag? Hvad giver den dig? 
3. Visualiser dig selv foretage handlingen
4. Giv dig selv en prøvetid på evt. 2-3 uger, mærk efter om det er realistisk. Tilpas dit mål undervejs.

Danskerne går højt op i forbedring af fysisk helbred

Det suverænt mest populære nytårsforsæt, bunder i et ønske om at forbedre fysisk helbred. Undersøgelsen viser, at 33,4% af ønsker en sådan vaneændring for det nye år. 

“Jeg synes, det er svært at svare på. Jeg tror overordnet, at der for mange ligger en gammel tendens til at tro at et nytårsfortsæt handler om et sundhedsmål som fx vægttab, ændring af kost- eller motionsvaner. Dette kan medføre at det muligvis bliver et ubevidst valg, at det lige er et mål om forbedring af helbredet der foretages når der skal vælges et nytårsfortsæt.”, forklarer Sine.

Interessen for forbedring af fysisk helbred i det nye år, er domineret af indbyggerne i Region Hovedstaden. Her svarer over 40%, at det er deres nytårsforsæt. 

Er nytårsforsæt en forældet ting?

Nytårsforsæt kan dateres helt tilbage til Babylonien for 4000 år siden. Dengang handlede et nytårsforsæt om at levere lånte redskaber tilbage. I oldtidens Rom, var der tradition for at folk lovede at være gode ved andre mennesker. I takt med at kristendommen vandt ind, blev løfterne udskiftet med bønner og faste. (Kilde: Illustreret Videnskab)

Så selvom 20% af danskerne planlægger et nytårsforsæt for 2022, kan man fristes til at tænke, om det med at have en nytårsforsæt er en forældet tanke?

“Nytårsforsæt kan være gode for nogen, og for andre enormt uhensigtsmæssige. I bund og grund er jeg af den overbevisning at alle mål, man sætter for sig selv, bør være taget på baggrund af en velovervejet beslutning, især hvis det er et mål, der har en stærk følelsesmæssig betydning. Der er ikke en dato eller en tradition, der bør diktere, hvornår det er bedst at foretage en forandring. Det er op til den enkelte, hvornår det vil være det bedst mulige tidspunkt. “, vurderer Sine Guntveit.

En alternativ måde at gribe sit nytårsforsæt an

“En helt anden måde at gribe sit typiske Nytårsfortsæt af, kunne være at blive bevidst om, hvilke kerneværdier man egentlig har, og så tage et godt kig på dem én gang om året, og se om de har ændret sig, og hvilke handlinger der overordnet skal til for at de bliver efterlevet.  Mange går med værdier de fx har ‘kopieret’ fra deres forældre, men i tidens løb ubevidst har ændret, og det kan skabe en indre konflikt man ikke er klar over. Værdier ændre sig også eller skifter prioritering for en, hvis der er sket nogle store ting i løbet af året som fx at blive forældre, fået et nyt arbejde eller oplevet alvorlig sygdom.

Værdier kan være enormt hjælpsomme til at guide os til, at finde ud af hvad der er meningsfuldt for os, og hvad der motivere os, hvis vi er bevidste om dem. “, afslutter Sine.