Gulerod-kålmuffins

40 min. total

Ingredienser

  • 300 gram speltmel, fuldkorn
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,25 tsk natron
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 tsk peber
  • 1 tsk gurkemeje, stødt
  • 1 tsk paprika
  • 2 stk æg
  • 3 spsk olivenolie
  • 7 spsk yoghurt, naturel
  • 0,8 dl vand
  • 4 blad hvidkål, hakket
  • 1 stk gulerod, revet
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 100 gram cheddar, revet

Instruktioner

  1. Forvarm ovnen til 175 °C. Si alle tørre ingredienser - speltmel, bagepulver, natron, salt, peber gurkemeje og paprika - ned i en skål. Lav en fordybning i midten.
  2. Pisk æg, olie, yoghurt og vand sammen og hæld det i de tørre ingredienser. Rør dejen sammen. Pas på ikke at røre for meget. Tilsæt vand, hvis dejen er for tyk.
  3. Tilføj grøntsager og 3/4 af osten. Vend det nænsomt ind i dejen. Sæt papir i en muffinform og øs dejen op i. Strø den resterende ost over toppen.
  4. Bag i 20-25 minutter. Store muffins skal bage længere. Lad dem køle af på en bagerist. Værsgo!

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.


Ernæring (pr. person)

Kalorier: 348 kcal.

Protein: 14%

Kulhydrat: 47%

Fedt: 39%