Ny Cannabinoid fra Cannabis hævdes at være en "Diet Weed"
I Danmark har sundhed aldrig haft så stort et fokus, og alligevel er overvægt en stigende tendens og en udfordring på den danske folkesundhed.
Den store interesse for sundhed og vægttab kan ses på de utallige slankeprodukter, guides, slankekure, superfoods, health hacks og TV-programmer i bedste sendetid.
Selvom listen er lang af innovative slankeprodukter, så er der en ny up-coming trend af produkter til vægttab der indeholder en cannabinoid, som er blevet døbt diet weed. Cannabinoiden kommer fra Cannabis planten og siges at have appetitdæmpende virkninger.
Men kan cannabisplanten, der er mere kendt for at være euforiserende og give alvorlige cravings virkelig være et nyt slankemiddel, eller er det bare endnu et markedsføringsprodukt?
Hvad er THCV?
Der er så meget mere i cannabisplanten end blot THC. CBD, CBG og CBN er nogle af de cannabinoider, der nu bruges i produkter som cremer, olier og snacks.
Hvis du har svært ved at holde styr på alle de mange forskellige cannabinoider, så er du næppe alene. Hypen omkring Cannabis og dens mange forskellige cannabinoider har fået rigtig meget vind i bladende, og stormer bare derud af.
Nu er der endnu en ny ankommende cannabinoid på markedet: THCV, eller Delta Nine THCV.
THCV er en anden cannabinoid, ligesom CBD, CBG og CBN. Men i modsætning til THC, som kan give en "høj" følelse, har THCV ikke den samme euforiserende virkning.
THCV bliver også kaldt; "diet weed", "skinny cannabinoid" og "weederall" på grund af dets påståede appetitdæmpende og energiforstærkende egenskaber, hvilket gør den ny ankommende cannabinoid vældig interessant.
Hvorfor alt den buzz omkring THCV?
Der florerer i øjeblikket rigtig mange udenlandske nyheder om, at THCV muligvis har nogle potentielle fordele, og en af disse fordele er, at THCV kan fungere som et appetitnedsættende middel. Nogle mennesker kalder det endda for det "nye CBD" på grund af dets potentielle sundhedsmæssige fordele.
Mathias fra Nordic Oil kommenterer: "Vi kan se at der er en stigende interesse for THCV i USA, men interessen er ikke kommet til Europa endnu."
Lige nu er der ikke studier nok til at sige, at THCV hjælper med vægttab. Men den første forskning ser interessant ud.
The bottom line
Ligesom andre mindre populære cannabinoider er der stadig ikke forsket nok i THCV, men fordi vi ser en stigende interesse for cannabinoiden, vil vi med sikkerhed se mere forskning på området. Vær derfor forsigtig med virksomheder der er lidt for entusiastiske omkring THCV og vægttab, da forskningen stadig er på et meget tidligt stadie.