diabeteskostHvis du lider af diabetes, kan det mange gange være svært at få dagligdagen til at hænge ordentligt sammen.

Især når det kommer til kosten.

Det er vigtigt at spise efter den rette kostplan, for ellers kan du opleve utrolige – og lettere farlige – udsving i blodsukkeret. En diabeteskost hjælper dig med at holde blodsukkeret stabilt. Ved at spise sundt og varieret kan du opnå en så stabil tilstand, at du overhovedet ikke vil lægge mærke til sygdommen i dagligdagen.

Og så adskiller en diabeteskost sig heldigvis ikke så meget fra, hvordan en sund kost for alle mennesker bør se ud.

I denne guide vil du lære:

  • Hvorfor du bør spise efter en diabeteskost
  • Hvordan du sammensætter den
  • Og hvilke diabetes-opskrifter du kan følge

Hvad er diabetes?

Diabetes – som også er kendt under navnet ”sukkersyge” – er en sygdom, som rammer rigtigt mange mennesker. I Danmark alene lider omtrent hver 10. af denne sygdom.

Sygdommen gør, at stoffet ”insulin” ikke bliver produceret ordentligt i kroppen. Insulin sørger for, at der bliver opretholdt et normalt blodsukker – altså dét at vi med blodet kan sende glukose (sukker) rundt til kroppens forskellige celler.

Ved type 1-diabetes fungerer de producerende celler simpelthen ikke. Ved type 2-diabetes kan sukkeret ikke optages normalt i kroppens celler. Der kan ikke blive produceret nok insulin, og så vil blodsukkeret begynde at stige.

Hvorfor bør du spise efter en diabeteskost?

Når kroppen ikke kan få nok insulin, vil blodsukkeret altså stige. Og det er ikke godt.

Men det kan kosten dog hjælpe med. En diabeteskost sætter nemlig fokus på de madvarer, der hjælper med at bringe blodsukkeret i balance.

Det handler især om at spise:

  • groft,
  • grøntsager,
  • frugter,
  • og sundt fedt fra eksempelvis fisk.

Du skal til gengæld undgå:

  • hvidt sukker,
  • animalsk fedt,
  • og alkohol.

Sådan sammensætter du en diabeteskost

Af de tre overordnede næringsstoffer – protein, fedt og kulhydrat – er det især kulhydrater, du skal være opmærksom på.

Kulhydrater er gode for kroppen – især kostfibre. Men nogle kulhydrater fører til mere eller mindre blodsukkerstigning. For at få et lavere og mere stabilt blodsukker, bør din diabeteskost altså bestå af:

  • Mange grøntsager, især de fiberrige – lige meget om de er frosne eller friske
  • Frugter – men ikke sukkerholdige, såsom bananer og meloner
  • Rugbrød, gerne med hele rugkerner
  • Havregryn
  • Brune eller vilde ris, da fibrene heri er gode til blodsukkerstabilisering
  • Fuldkornspasta
  • Kolde stivelseholdige retter, eksempelvis kartoffelsalat
  • Vegetabilske fedtstoffer og fede fisk – ikke så meget animalsk fedt, og undgå helt transfedtsyrer
  • Mandler, valnødder, peanuts og mange andre gode nødder
  • Olivenolie eller rapsolie.
  • Bønner, såsom linser og kikærter
  • Bulgur, quinoa og korn

Hold dig især væk fra det hvide sukker og stivelse

Det kommer næppe som en overraskelse: Men pas på med det hvide sukker!

Generelt set er sukker slemt – meget slemt. Og langt værre end fedt.

Men hvidt sukker, som du finder det i sodavand og slik, er især slemt for folk, der lider af diabetes. Det skyldes hovedsageligt, at kroppen har det med at absorbere dette kulhydrat hurtigere end noget andet.

Sukker er dog ikke den eneste skurk. Du skal også passe på med stivelse, som nogle mener er endnu værre end sukker.

Disse diabetes-opskrifter kan du følge

Når du lever efter en diabeteskost, så behøver du altså ikke at ændre dine kostvaner alt for meget. Du skal langt hen ad vejen egentlig bare følge de kostråd, som alle andre mennesker bør følge.

Det betyder også, at der er et hav af lækre diabetes-opskrifter, du kan følge. Ved en hurtig Google-søgning kan du finde uendeligt mange gode opskrifter, og netop derfor vil vi heller ikke nævne hver og én.

I stedet kan du finde inspiration på en hjemmeside såsom Health.com. Denne hjemmeside er ret god, da artiklerne bygger på videnskabelig evidens og ekspertudsagn.

Også BBC har undersøgt, hvad der er godt for folk med diabetes.

Og så kan du selvfølgelig altid finde råd hos Diabetesforeningen, som er en interesseorganisation, der siden 1940 har støttet diabetikere i Danmark.

Lær mere om det sunde liv på arono.dk

Hvis du vil vide mere om, hvordan du lever et sundt liv, så læs videre på arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance. Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå dine personlige mål.

Få en gratis personlig kostplan!