Forbrænd flere kalorier, og tab dig ved at løbe en tur
Din kalorieforbrænding er skyhøj, når du tager løbeskoene på og løber en tur i skoven, i motionscentret eller hvor du bedst synes om at løbe!
Hvorfor er det godt at løbe?
Der er mange grunde til, at det er godt at løbe en tur. Du forbrænder mange kalorier, når du løber, og derfor er det især en god træningsform, hvis du gerne vil tabe dig. Herunder får du 9 gode grunde til at trække i løbeskoene.
9 gode grunde til at løbe
- Du forbrænder en masse kalorier (se længere nede, hvor mange du egentlig forbrænder)
- Du taber fedt på kroppen
- Du opbygger muskler
- Du bliver i bedre humør
- Du bliver mindre stresset
- Du får mere energi
- Dit immunforsvar bliver bedre
- Dit hjerte bliver styrket
- Dit sexliv bliver bedre
Hvor mange kalorier forbrænder jeg, når jeg løber?
Hvor mange kalorier du forbrænder på din løbetur afhænger af flere ting. Selvfølgelig afhænger det først og fremmest af, hvor langt du løber. Det er ikke altafgørende for dit vægttab, om du løber 3 eller 10 kilometer, så det skal du ikke lade dig skræmme af, men du vil selvfølgelig forbrænde mere, jo længere du løber. Husk dog at starte i det små og ikke overanstrenge dig selv!
Hvor mange kalorier du forbrænder afhænger dog også af, hvor meget du vejer. Derfor kan du faktisk gange din vægt med den distance du har løbet, og så vil du finde ud af, hvor meget du har forbrændt på din løbetur.
Hvis du eksempelvis vejer 70 kilo, og du har løbet 5 kilometer, så har du forbrændt 350 kcal.
70 x 5 = 350
Hvor meget du præcist forbrænder kan du også regne ud her. Det kan du også udregne i Arono app’en.
Hvordan taber jeg mig ved hjælp af løb?
En god måde til at tabe dig er ved bare at begynde at løbe. Kalorieforbrænding ved løb er – som nævnt ovenfor – rigtig høj.
Lad dog være med at presse dig selv for hårdt, og start med at løbe nogle få kilometer. Langsomt vil du kunne mærke forskel i din krop, hvordan den kommer i bedre form, og hvordan du får det bedre, får mere energi og ikke mindst – kiloene rasler af!
Intervalløb er en god måde at komme i form på, og en god form er basis for et godt vægttab. Så start du bare med at løbe en tur og se, hvor det fører hen! Der er en god chance for, at du bliver glad for at løbe, når du først vænner din krop til det.
Arono kan hjælpe dig
Hvis du vil have hjælp til at tabe dig og komme i form, så læs videre på Arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.
Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy en næringsrig og sund kostplan til dig, så du kan opnå dit mål om et vægttab – uanset om du ønsker at løbe lange ture eller ej.