Spinat → 10 gode grunde til at spise mere spinat i hverdagen

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 22. mar 2021

Spinat er en superfood, hvorfor det er én af de grøntsager du med fordel kan indtage mere af i hverdagen.

Lige netop spinat indeholder desuden en lang række vitaminer, mineraler, antioxidanter etc., som kroppen (næsten) altid kan bruge flere af. Du vil således forbedre din sundhed, hvis du spiser godt med spinat.

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

Hvad er spinat?

Spinat, latin: Spinacia oleracea, er en plante og grøntsag, der oprindeligt stammer fra Persien. Du kan kende planten på dens grønne blade, der enten er glatte eller krusede.

Bladene er propfyldte med sunde næringsstoffer, som kroppen har brug for, heriblandt vitamin A, C og K og mineralerne Kalium, Calcium, Fosfor og Magnesium.

Spinat er mild i smagen og indeholder blot 24 kalorier pr. 100 gram, hvorfor det er oplagt at spise i forbindelse med et vægttab.

Næringsindhold i spinat

I den nedenstående tabel kan du se næringsindholdet for rå spinat pr. 100 gram. Tallene kommer fra DTU Fødevareinstituttet. Ønsker du at se indholdet i dybfrossen spinat, skal du gå til den følgende side.

 

Næringsindhold for rå spinat pr. 100 gram

Kalorier

24 kcal / 102 kJ

Protein

2,6 gram

Fedt

0,6 gram

Kulhydrat

1,3 gram

Kostfibre

1,9 gram

Vand

91,8 gram

A-vitamin

349 RE

E-vitamin

2,9 α-TE

K1-vitamin

560 µg

B2-vitamin (riboflavin)

0,240 mg

C-vitamin

54 mg

Natrium

41 mg

Kalium

449 mg

Calcium

129 mg

Fosfor

41,3 mg

Magnesium

26 mg

Ovenstående tabel er blot et udpluk af næringsindholdet i spinat. Du kan se den fulde liste her.

10 fordele ved at spise spinat

Er du i tvivl om, hvorfor du skal have den grønne plante liggende i køleskabet? I så fald skal du læse med i de følgende afsnit, hvor vi giver dig 10 gode grunde til at prioritere spinat i kosten.

1) Spinat er sprængfyldt med gode næringsstoffer

Først og fremmest er vi nødt til at nævne, at spinat indeholder et hav af gode næringsstoffer og antioxidanter. F.eks. indeholder spinat både A, C, E, K og flere af B-vitaminerne. Derudover er grøntsagen rig på kalk, kalium, zink, jern, magnesium m.fl. 

Alle disse mineraler og vitaminer bidrager til en sundere krop, så den er mere funktionsdygtig.

For at få det optimale ud af næringsstofferne i spinaten, skal du gerne spise det sammen med noget fedt og et mejeriprodukt. Fedt sikrer en bedre optagelse af vitaminerne, mens mejeriproduktet neutraliserer oxalsyre, der findes i spinat, så kroppen bedre kan optage kalk og jern fra grøntsagen.

2) Styrker dit immunforsvar

Med sit høje indhold af antioxidanter, vitaminer og mineraler, er det intet under, at denne grøntsag er god for dit helbred. Spinat er således med til at styrke dit immunforsvar, så det bedre kan stå imod infektioner, bakterier, frie radikaler o.l.

Du vil helt generelt opleve en bedre sundhed og modstandsdygtighed, hvis du regelmæssigt spiser spinat. flere studier viser desuden, at spinaten er med til at bekæmpe kræft og sikre et bedre syn.

(Kilde: Healthline.com)

3) Antiinflammatoriske egenskaber

Spinat kan være medvirkende til at mindske betændelse og bakterier, da den har en antiinflammatorisk virkning. Det betyder, at grøntsagen hjælper til med at bekæmpe eventuel inflammation i kroppen.

Netop grundet denne egenskab, kan spinat også mindske smerter i forbindelse med f.eks. gigt eller muskelsmerter.

4) Spinat er godt for muskulaturen

Du skal ikke tro på myten om, at dine muskler bliver kæmpestore, hvis du spiser spinat. Skipper Skræk er trods alt blot en tegneseriefigur.

Men grøntsagen kan gøre sådan, at dine muskler har brug for mindre ilt under træning, hvorfor du hurtigere vil se resultater. Især indholdet af magnesium er ideelt for dig, der træner meget.

5) Få stærkere knogler ved at spise spinat

Indholdet af K-vitamin i spinat er med til at sikre stærkere knogler, hvorfor du ikke har lige så stor risiko for at opleve brud. Det er altså en fordel at spise spinat, hvis dine knogler er svagelige.

Det samme gør sig desuden gældende for tænder og negle.

6) Spinat mindsker risikoen for hjertesygdomme

Indholdet af vitaminer og mineraler i spinat er med til at styrke dit hjerte og blodomløb. Dette mindsker risikoen for diverse hjertesygdomme, såsom hjertekarsygdomme, blodpropper, forhøjet blodtryk m.fl.

Den grønne plante giver dig også bedre mulighed for at bekæmpe et forhøjet kolesteroltal.

7) Spinat holder hjernen sund

Antioxidanterne i spinat bidrager til normal vedligeholdelse af de neuronale og kognitive funktioner i hjernen. Du vil således opleve en bedre hukommelse og koncentration, hvis du spiser godt med spinat.

Dermed kan indholdet i spinat også være med til at mindske risikoen for hjernesygdomme.

8) Mindsk mængden af rynker og fine linjer

Ud over at forbedre dit generelle helbred, vil spinat også kunne hjælpe dig med at bekæmpe tegn på ældning. Det skyldes i høj grad antioxidanternes evne til at mindske mængden af frie radikaler i kroppen.

9) Spis spinat, hvis du lider af astma

Lider du af astma, kan spinat også være en optimal at inkludere mere i din mad. Dette skyldes primært indholdet af betacaroten og magnesium, men også andre næringsstoffer.

Tror du ikke på os, kan du jo selv prøve at indtage lidt ekstra spinat i en periode, og se, om det gør en forskel.

10) Boost dit vægttab med spinat

Spinat er med til at sætte gang i fordøjelsen og stofskiftet. Og så sikrer det kroppen nogle uundværlige næringsstoffer, samtidig med at grøntsagen kun indeholder en lille mængde kalorier. Af den grund er spinat en ideel spise, når du ønsker at tabe de overflødige kilo.

Du kan sagtens spise spinaten sammen med andre grøntsager, f.eks. i salater. Det er også oplagt at benytte masser af spinat i juicer, smoothies, supper, til en ret med fisk etc.

Få inspiration til madlavning med spinat med Arono

Mangler du gode opskrifter med spinat, kan du med fordel downloade Aronos app. Her får du adgang til over 800 lækre opskrifter. 

Du kan således få hjælp til at finde de helt rigtige retter for dig, uanset om du foretrækker at bruge frisk spinat eller er mere til stuvet eller dampet spinat. Spinats smag er langt fra gennemtrængende, så du kan spise den til praktisk talt enhver type mad.

Bivirkninger ved spinat

Der er ikke som sådan nogle bivirkninger med spinat. Du spiser altså bare løs.

Det er dog vigtigt, at du altid skyller frisk spinat inden brug. Frisk spinat  vil nemlig ofte indeholde sand og jord.

Man kan sagtens spise spinaten rå, men du skal sørge for at købe en ordentlig portion, gerne økologisk, så du ikke risikerer at få kolibakterier ind i dit system. Vil du gerne undgå dette, kan du eventuelt servere spinaten stuvet eller dampet i stedet.

Lær mere om det sunde liv på arono.dk

Hvis du vil vide mere om, hvordan du lever et sundt liv, så læs videre på arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.

Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy en kostplan til vægttab.

Få en gratis personlig kostplan!

Ofte stillede spørgsmål

Spinat er utrolig sundt. Du kan derfor frit spise masser af det i både salater, smoothies, varme retter etc. Det er nok en af de bedste ingredienser, når maden skal være lidt sundere.

Spinat er propfyldt med vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, hvis den skal opretholde et godt immunforsvar og bekæmpe diverse sygdomme. Læs mere om fordelene ved spinat her.

Du kan sagtens spise spinaten rå, men der er en mindre risiko for, at den indeholder kolibakterier. Disse forsvinder, hvis spinaten bliver kogt eller dampet. Husk desuden at skylle spinaten.

Spinatblade er mild i smagen, hvorfor det kan spises til alt. Det er oplagt at spise mejeriprodukter og fedt til spinaten, da det neutraliserer oxalsyre og hjælper på optagelsen af næringsstoffer.