Det er smart at følge et løbeprogram, når du løber

Publiceret d. 10. april 2018

Har du lyst til at begynde at løbe? Vil du gerne være i god form? Ønsker du at tabe dig? Om det er af den ene eller den anden grund, er det en fantastisk idé at begynde at løbe!

Og hvis du har lyst til at begynde at løbe, men ikke ved hvor du skal starte eller slutte, er det en næsten endnu bedre idé at bruge et løbeprogram til at hjælpe dig på vej.

Med det rigtige løbeprogram kan du ikke mindst opnå vægttab, men også komme i god form og blive en dygtig og rutineret løber.

10 gode grunde til at begynde at løbe

Har du lyst til at begynde at løbe, så skal du endelig gøre det!

Her kan du læse om 10 af de største grunde til at begyndte at løbe:

  • Du bliver gladere
  • Du bliver mere frisk og får mere overskud og energi i hverdagen
  • Du kommer i bedre form
  • Dine led og muskler bliver brugt og styrket
  • Du får en sund og slank krop
  • Du sover bedre
  • Du reducerer stress
  • Dit blodtryk bliver stabilt
  • Du holder dit hoved klart (også når du bliver ældre)
  • Du lever længere

Bør jeg følge et løbeprogram, hvis jeg vil være i god form?

JA – hvis du har intentioner om at begynde at løbe, eller hvis du går og overvejer det, men du ikke helt ved hvordan du skal starte, så er det en god idé at bruge et løbeprogram. Om du så er nybegynder, eller om du er en rutineret løber, der gerne vil forbedre dig på den ene eller den anden måde, så er et løbeprogram det ideelle redskab.

Et løbeprogram giver dig en plan, der hjælper dig til at nå i mål. Det giver dig en grund til faktisk at løbe en tur, selvom du ikke altid har lige meget lyst.

Alle har gode og dårlige dage – både før, under og efter løbeturen. Men hvis du ved, at du i sidste ende får noget konkret ud af det, kan det være meget nemmere at se grunden til at løbe – selv på den dårlige dag.

For at blive en god løber kræver det, at du kommer nogenlunde i form. For at komme i form kan det være en god idé at følge et løbeprogram, der fortæller dig, hvad du skal. På den måde er det eneste, du egentligt skal gøre, at adlyde, og så vil du til sidst nå dit mål, næsten ligegyldigt hvad du gør!

6 gode grunde til at følge et løbeprogram

  • Det er motiverende at have en plan
  • Du er næsten garanteret et resultat
  • Det er nemt og bekvemt
  • Du kommer hurtigere i form (afhængig af, hvilket program du vælger)
  • Du rykker dine grænser, i forhold til, hvad du tror du kan
  • Det er sjovt at følge med i dine fremskridt

Det er vigtigt at leve sundt

Hvis du ønsker at begynde at løbe og ønsker at følge et løbeprogram, så gør du dig selv en kæmpe tjeneste ved at spise sundt og varieret. Du vil føle dig meget bedre tilpas, når du løber efter dit løbeprogram, hvis du indtager mad, der gavner dig.

Det vil i den grad også kunne mærkes, hvis du spiser junkfood og søde sager, og derefter begiver dig ud på din løbetur. Du vil føle løbeturen som en meget større belastning, end hvis du indtager den rigtige mad. Kombinationen af god kost og motionen er vejen til den sunde slankekur.

Når du begynder at løbe, skal du også huske på, at du forbrænder mange kalorier, og at du derfor kan føle dig ekstra sulten. Det er helt naturligt. I den forbindelse skal du heller ikke være skræmt over kulhydrater, da det er kun gavnligt og naturligt at spise flere af dem i forbindelse med dine fremskridt som løber.

Følger du et løbeprogram vil du i mange tilfælde starte blødt ud og derefter løbe længere og hurtigere. I takt med dette bliver din sult automatisk større. Jo bedre en løber du bliver, jo mere skal du også spise!

Mad der gavner din form og dit løbeprogram

  • Frugt og grøntsager
  • Fede fisk
  • Nødder
  • Groft brød, fuldkornspasta og frugt

Hvilket løbeprogram bør jeg følge?

Hvilket løbeprogram du bør følge kommer helt an på, hvad dit mål med at løbe er. Det kommer også an på, om du er vant til at løbe, om du er nybegynder, eller om du starter op igen efter en længere pause.

Det er vigtigt at vælge et løbeprogram, der passer til lige netop dig, og det er vigtigt, at du er ærlig og realistisk omkring, hvilket program du vælger, så du opretholder din egen interesse for løb. Start hellere lidt for blidt ud. Så kan du altid løbe mere og mere og længere og længere, og det giver dig samtidig succes fra starten. Husk desuden altid at varme op og strække ud efter du har løbet!

Et løbeprogram for dig

Hvis du ønsker at begynde at løbe, fordi du gerne vil i form (hvilket er et godt sted at starte, ligegyldigt hvad dit mål er), så er det en god idé at vælge et løbeprogram der træner dig i intervalløb.

Når du løber intervalløb, løber du først et bestemt antal sekunder og derefter går du et bestemt antal sekunder. Eksempelvis løb i 60 sekunder og gang i 90 sekunder. Du starter med at gøre dette i lige så vel et bestemt antal tid – eksempelvis 20 minutter – og for hver gang du løber, gør du det i længere og længere tid.

Løb for vægttab

Hvis du gerne vil begynde at løbe, fordi du ønsker at tabe dig, skal du ikke – som mange tror – løbe lange og drøje distancer. Derimod skal du løbe korte distancer, cirka 20 minutter, et par gange om ugen. Du forbrænder kalorier når du slapper af imellem løbeturene, og på den måde vil du booste dit vægttab og samtidig undgå skader. Her er intervalløb også en god idé.

Muskelopbyggelse

Ønsker du at opbygge muskler ved siden af din løbetræning, er det en god idé at dyrke kredsløbstræning. Hvis du styrketræner efter kredsløbstræning, har det en god effekt på styrke og muskelforøgelse. Kredsløbstræning er, når du løber længere distancer uden at holde pause.

Blive en bedre løber

Hvis du løber i forvejen, men ikke føler at du er den løber, du gerne vil være, er det også intervalløb, du skal vælge. Intervalløb giver dig en bedre form og gør dig til en bedre løber, der kan løbe langt og er udholdende!

Få mere ud af dit løb med Arono

Det er utrolig vigtigt at motionere, at få pulsen op og at få vedligeholdt musklerne.

Men effekten af dette er minimal, hvis du ikke også har den rette kost ved hånden. En kostplan er dit bedste værktøj – og det kan Arono hjælpe dig med. Du kan nemlig hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig.

Hvis du også vil have hjælp til, hvordan du kan tabe dig og opnå et varigt vægttab, så læs videre på Arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.