Med Dukan-kuren taber du dig hurtigt og langvarigt
Hvis du drømmer om en slankere krop, så er du helt sikkert ikke alene.
Flere og flere vælger at starte på en slankekur, da det er en hurtig måde at tabe sig på. Og så er det også en sund måde at strukturere sit liv på.
Men hvordan finder du den kur, der passer bedst til dig?
Jo, du kan jo starte med at læse vores ultimative guide til sunde kostplaner her.
Hvis et hurtigt vægttab er dit mål, så bør du helt sikkert prøve Dukan-kuren.
Denne slankekur handler om at indrette sit liv efter 4 faser. I disse fire faser udsætter du din krop for noget varierende kost, der i høj grad har fokus på få kulhydrater og rigtig mange proteiner. Og så lover den permanent vægttab.
Denne guide er din genvej til, hvordan du starter på Dukan-kuren på en god måde.
Så hvad er Dukan-kuren helt præcist?
Det er svært at tabe sig. Ingen tvivl om det.
Det er derfor, så mange kaster sig over hurtige slankekure, men problemet er bare, at disse hurtige slankekure sjældent er permanente.
Det vil Dukan-kuren lave om på.
Denne kur er skabt af franskmanden Dr. Pierre Dukan. Han har hele sit liv specialiseret sig i vægttab, og han har faktisk arbejdet på denne kur siden 70’erne. Han blev inspireret af en patient, der på forunderlig vis kunne tabe sig, så længe han kun spiste kød – og intet andet.
Dukan har siden da eksperimenteret med dette, og efter årtusindeskiftet har han vundet flere og flere støtter, som har haft gode resultater med Dukan-kuren.
Fin nok historie. Men hvad går en Dukan-kur så helt præcist ud på?
Den er egentlig meget simpel.
Du skal indtage en stor mængde protein, og en meget lav mængde af kulhydrater. Faktisk skal du i starten nærmest kun spise kød. Det lyder meget spøjst, især fordi vi er vant til at få vide, at vi skal spise masser af grøntsager.
Men ikke i Dukan-kuren.
Du skal indrette dit liv efter 4 faser, hvor de første to handler om en proteinholdig kost, hvorefter de to sidste handler om at stabilisere din krop.
Hvad sker der, når man kun spiser proteiner?
Hvor man har set effekter, har man kun set positive effekter. Nogle kvinder har oplevet vægttab helt op til 15 kg på bare 8-10 uger.
Og hvordan kan det så være?
Det skyldes blandt andet, at proteiner sætter gang i metabolismen i kroppen. Og så giver protein dig også en følelse af, at du er mere mæt, end kulhydrater og fedt får dig til. Det betyder altså, at du vil have mindre trang til at overspise.
Ud over det, så vil et højt indtag af proteiner også føre til en proces, der kaldes ”gluconeogenesis”. Det sker kun, hvis der er et lavt antal kulhydrater, for så begynder kroppen at konvertere proteiner til glukose – og den proces forbrænder mange kalorier.
Sådan fungerer Dukan-kuren
Det er ikke kun masser af proteiner og få kulhydrater, der er nøglen til vægttab.
Du skal i Dukan-kuren gennemgå 4 faser. De første to faser handler om vægttab, mens de sidste to handler om at bevare resultatet. Længden af disse faser kommer helt an på, hvor mange kilo du har lyst til at tabe dig.
Fase 1: Angrebsfasen
Den første fase handler som sagt om at tabe sig. Den varer som regel mellem 1 til 7 dage, men den kan sagtens være længere. 3-5 dage burde dog være nok til at tabe dig minimum 5 kilo.
Du skal spise så meget magert kød, som du vil. Uendeligt meget. Men intet andet. Ikke ud over halvanden spiseske havre om dagen. Og så skal du også drikke 1,5 liter om dagen, samt gå en tur på minimum 20 minutter.
Fase 2: Vekselfasen
Denne fase kan vare helt op til 12 måneder. I denne fase skal du simpelthen veksle mellem at spise proteinrig kost den ene dag, og så proteiner og grønsager den anden dag. Dog ikke grøntsager med meget stivelse.
Her skal du dog også have to spiseskeer havre hver dag, og så skal du gerne motionere 30 minutter om dagen.
Fase 3: Konsolideringsfasen
Nu kommer vi til den del, hvor du skal vedligeholde og stabilisere din krop. Denne fases længde er meget varierende. Du skal nemlig forlænge denne fase med 10 dage for hvert kilo, du har tabt dig i de to foregående faser.
I denne fase må du spise uendelige mængder protein og grøntsager, og så også en lille smule kulhydrater og fedt. Mindst 1 gang om ugen skal du kun spise protein. Hver dag skal du til gengæld spise 2,5 spiseskeer havre.
Fase 4: Stabiliseringsfasen
Dette er den sidste fase, og den skal egentlig bare være permanent resten af dit liv. Her skal du i bund og grund følge de samme regler som i forrige fase. Men du kan sagtens leve mere frit her, så længe du bare ikke begynder at tage på i vægt igen.
Den eneste regel, du skal følge hver dag, er at spise hele tre spiseskeer havre hver dag.
Hvad må du så helt præcist spise under Dukan-kuren?
”Proteinholdig mad” og ”få kulhydrater” er ikke just et præcist bud på en kostplan. Og så lyder det også restriktivt.
Men bare rolig. I Dukan-kuren kan du faktisk spise mange forskellige råvarer og anretninger. Og så er det kun lige i de to første faser, at din kost er særlig begrænset.
Hvis du søger en liste over dét, du må spise, så er denne hjemmeside et godt bud.
Lær mere om det sunde liv på arono.dk
Hvis du vil vide mere om, hvordan du lever et sundt liv, så læs videre på arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance. Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå dine personlige mål.