Sådan hjælper en ernæringsekspert dig til vægttab
Kæmper du mod kiloene? Vil du gerne tabe dig, men synes du, det er svært og uoverskueligt? Det kan også være hårdt at gøre alene – men det er der heldigvis råd for!
Med en ernæringsekspert får du både støtte, råd og viden om kost, motion og vægttab (eller det du ønsker at opnå). Det vil uden tvivl gøre dit vægttab meget nemmere!
Hvad er en ernæringsekspert?
En ernæringsekspert er en person, der er uddannet inden for kost og ernæring. Det kan være en diætist eller en kostvejleder. Han eller hun har en faglig viden om, hvordan man lever et sundt og balanceret liv, og hvad der skal til for at opnå eksempelvis et vægttab. Det allervigtigste må dog være, at de ved, hvordan de skal hjælpe lige præcis dig med at bryde dine vaner, tabe dig og få et bedre liv.
Hvad kan en ernæringsekspert hjælpe dig med?
Hvis du overvejer at opsøge en ernæringsekspert, så skal du endelig gøre det. De er trænede i at håndtere forskellige menneskers situationer, og de vil gøre alt for, at du bliver stillet tilfreds – både når gælder dit mål om at tabe dig, men også under selve vægttabet.
En ernæringsekspert vil støtte dig og lytte til dig, og så vil han eller hun forsøge at lave en kostplan ud fra lige netop DIT behov, og det du føler du kan klare.
Du vil igennem ernæringseksperten få en støtte der er videnskabeligt trænet i at kunne hjælpe dig, og du behøver ikke være i tvivl om, om det de gør er det rigtige. På den måde er det eneste du skal fokusere på at kæmpe din egen kamp og tabe dig.
7 grunde til at opsøge en ernæringsekspert
- Du ønsker at tabe dig
- Du ønsker at tage på
- Du er ved at give op på dit vægttab
- Du er træt af at gå igennem endeløse slankekure, der ikke virker
- Du føler dig uvidende om, hvad den rigtige kost er
- Du føler dig alene i dit vægttab
- Du ønsker at vide mere om sundhed og motion
Hvad sker der, hvis jeg opsøger en ernæringsekspert?
Hvad der sker, hvis du opsøger en ernæringsekspert, er svært at sige. Grundlæggende kan man sige, at det kommer an på to ting: Hvem de er, og hvem du er. Alle uddannede ernæringseksperter har den samme faglige viden, men de har selvfølgelig alle sammen forskellige måder at gøre tingene på. Derfor skal du undersøge på forhånd hvad du gerne vil have ud af det (eller blot sige til dem, at du ikke ved, hvad du egentlig gerne vil have ud af det) og vælge den ernæringsekspert, du føler, der vil passe bedst til dig.
Grundlæggende for et møde med en ernæringsekspert vil dog nok være, at de lytter til, hvad du gerne vil have ud af dine møder med ham eller hende. De vil derefter lytte til, hvem du er, og hvad dit problem er, og så vil de forsøge at hjælpe dig ud fra det.
Kostplanen er vejen frem
Hvis du vælger at opsøge en ernæringsekspert, vil han eller hun med stor sandsynlighed hjælpe dig med at lave en kostplan, der passer ind i din hverdag og som giver dig de bedste odds for at opnå et vægttab.
En kostplan er meget behjælpelig, hvis du ønsker at tabe dig, da den viser præcist hvor meget du må spise hver dag, og hvor mange kalorier de enkelte madvarer indeholder. Med en kostplan behøver du ikke at bekymre dig om at skulle regne ud, hvor mange kalorier der er i det du spiser, da kostplanen allerede er lavet for dig, og det nødvendige er regnet ud. Og selvom det er lettere sagt end gjort, så skal du blot følge planen, og så vil du tabe dig. Dette kan du især være sikker på, hvis den er lavet af en professionel.
Arono kan hjælpe dig
Hvis du gerne vil have hjælp til at tabe dig eller tage på eller noget andet, så læs videre på Arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance. Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå dine personlige mål – alt sammen helt som du ønsker det. Arono kan fungere som din personlige ernæringsekspert, som du har mulighed for at have på dig alle timer i døgnet.