Vægtvogterne udviklede en vej til vægttabet

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 05. maj 2022

Har du hørt om Vægtvogterne? Kender du deres metoder? Synes du det lyder som en rar og effektiv måde at tabe sig på? Så skal du høre om, hvordan Vægtvægterne har hjulpet folk med deres vægttab i mange år, og hvordan Arono kan hjælpe dig i dag!

Her kan du kan lære om Vægtvogterne og den måde, de hjælper folk med et sundt og varigt vægttab. Du kan desuden læse om baggrunden for vægtvogterne og deres amerikanske bagland.

Foruden viden om Vægtvogterne, der ikke længere eksisterer i Danmark, kan du læse om, hvordan Arono hjælper dig med dit vægttab. De hjælper dig på samme måde som Vægtvogterne – med lærdom og støtte – så dit vægttab bliver varigt og bekvemt!

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

Hvad er Vægtvogterne?

Vægtvogterne er en amerikansk virksomhed, der hjælper deres kunder med at opnå vægttab. De kalder sig selv for Weight Watchers.

Weight Watchers – som betyder Vægtvogterne, hvis man oversætter det til dansk – hjælper folk ved at give dem teknikker til at ændre deres tankegang omkring dem selv og deres madvaner. Desuden hjælper de dem med at finde fornuftige madvaner samt træning og aktivitet, som alt sammen passer til lige netop den de hjælper.

Ikke mindst giver de menneskelig støtte, så kunderne kan ændre deres mentalitet over for kostvaner og træning og i sidste ende opnå varigt vægttab og have det godt!

Vægtvogterne hjælper dig ved hjælp af point

Måden Vægtvogterne hjælper dig på, er ved hjælp af et pointsystem.

Alt mad får – på baggrund af deres indhold af fedt, proteiner, kulhydrater og fibre – tildelt nogle point. Hvor mange point madvarerne får afhænger af hvor sunde de er. Jo sundere madvarerne er, jo færre point får de.

På samme måde får de enkelte personer – på baggrund af deres størrelse, alder, vægt og fysiske aktivitet – også tildelt nogle point som de så må spise for.

Kvinden bag Vægtvogterne

Vægtvogterne blev startet for snart 55 år siden – i 1963 – af Jean Nidetch, som døde i 2015.

Hun var en amerikansk iværksætter, der selv kæmpede med overvægt indtil hun tilmeldte sig en diæt på en kostklinik. Her fandt hun sin svaghed og tabte sig omkring 10 kilo.

Efter sit vægttab og sin selvrealisering kontaktede hun flere af sine overvægtige venner og startede en form for støttegruppe, der senere udviklede sig til møder flere gange om ugen – sådan blev konceptet om ”vogtere af vægttab” skabt.

Til sidst grundlagde hun – på baggrund af møderne og sit eget vægttab – en organisation, som hun kaldte for Weight Watchers. Her var hovedmålet et varigt vægttab med støtte i form af møder og læren om mad, og det er også sådan, vi kender konceptet og navnet i dag. Organisationen hedder Weight Watchers på amerkansk og Vægtvogterne på dansk.

Vægtvogterne i dag

I 1978 blev Vægtvogterne solgt til H. J. Heinz Company, men Jean Nidetch forblev herefter konsulent for organisationen.

I dag har Vægtvogterne 1.1 millioner medlemmer, og de medlemmer deltager i omkring 32.000 Vægtvogter-møder rundt omkring i verden. Møderne bliver afholdt af cirka 8.800 ledere, som alle sammen har opnået et vægttab og har formået at holde det.

Vægtvogterne i Danmark og andre lande

På dansk bliver Weight Watchers direkte oversat til Vægtvogterne. Dog har navnet i Danmark ændret sig fra den danske oversættelse til den originale amerikanske i forbindelse med virksomhedens genåbning.

Konceptet kom til Danmark i 1974 og lukkede igen i 1980. I 2000 åbnede de igen, og denne gang, kaldte de sig for Weight Watchers.

Vægtvogterne eksisterer ikke længere i Danmark, efter de lukkede i 2014, men organisationen består stadig i Amerika og andre lande, hvor de fortsat hjælper folk med vægttab.

Weight Watchers findes stadig i lande som Sverige, England, Frankrig og Tyskland.

Dog findes der i Danmark andre muligheder for at opnå vægttab, som fungerer på samme støttende måde som Vægtvogterne, blandt andet Arono, som du kan læse meget mere om længere nede!

Eksempler på vægttab fra Vægtvogterne

På Vægtvogternes amerikanske hjemmeside finder du mange eksempler på helt almindelige mennesker, der har ændret deres livsopfattelse og deres kostvaner ved hjælp af Vægtvogterne.

Der er blandt andet en mand, der efter at have opnået et vægttab har fundet glæden ved at løbe og glæden ved livet, og det har hjulpet ham med at forblive i god form og samtidig have det sjovt.

Desuden er der en dame, der efter at have tabt sig er begyndt at tro på sig selv og som nu føler, at der ikke er noget, hun ikke kan opnå.

En anden dame har tabt sig og er nu blevet et forbillede for sine børn, som hun altid gerne har ville være.

Vægtvogterne har fungeret for dem – de har alle tabt sig mange kilo og er i dag glade og tilfredse, både for deres vægttab og for deres liv.

Hvorfor fungerer Vægtvogterne?

Måske sidder du nu og tænker: Hvorfor fungerer Vægtvogterne så godt? Hvad er det de gør? Og vil det hjælpe mig?

Svaret er: JA!

Vægtvogternes koncept virker, fordi de ikke kun fokuserer på enten mad, træning eller hjælp fra andre – de kombinerer simpelthen det hele, og de gør det så enkelt som muligt.

Vægtvogterne er forblevet en ikke-fordømmende og intim organisation på trods af dens kæmpe succes, hvilket gør den tiltalende, og hvilket gør, at alle føler sig velkomne.

Deres pointsystem er enkelt og til at forstå, og det er det de fleste søger, når de ønsker at tabe sig.

Støtte er vejen frem!

Vægtvogterne støtter dig hele vejen igennem og ændrer hele din tankegang omkring mad, din opfattelse af mad og træning, og den måde du lever på. De hjælper dig med, hvordan du skal spise sundt, men på en måde, så det passer ind i din hverdag. På samme måde med træning.

Ikke mindst accepterer de din baggrund og din grund til, hvorfor du har lyst til at tabe dig – om det er fordi, du gerne vil kunne passet et par bestemte bukser, fordi du gerne vil have det bedre, eller det er fordi, du har lyst til at kunne lege mere og bedre med dine børn.

Med den rigtige støtte kan mirakler altså ske!

Arono og Vægtvogterne

Selvom Vægtvogterne ikke længere eksisterer i Danmark, så fungerer deres metoder stadig. Og hvis du bor i et land, hvor Vægtvogterne ikke eksisterer mere – så frygt ej! Du må ty til andre og lige så gode hjælpemidler – her kommer Arono ind i billedet!

Arono kan du bruge på samme måde som Vægtvogterne. Her får du ved hjælp af kostplaner, træningsprogrammer samt information om mad, motion og vægttab en enkelt og effektiv måde at tabe dig på. På den måde kan du tabe dig og leve sundt samt få en gladere og sundere hverdag.

Hvem er Arono?

Arono er en app, der ønsker at gøre dig klogere på sundhed og ernæring samt gøre det lettere for dig at forstå.

Vi hjælper dig på en måde, der passer til lige netop DIG! Vi mener at alle er forskellige, og at der skal tages hensyn til dette. Derfor skræddersyr vi kostplaner, så de passer til dig, og den måde du lever dit liv på.

Arono hjælper dig med at tabe dig og leve sundt, selv om det kan virke uoverskueligt – ikke kun at skulle tabe sig, men også at finde det rigtige for dig. Det ønsker Arono at lave om på. Vi tror på, at en sundere verden er en bedre verden.

Hvordan virker Arono?

Arono virker på samme måde som Vægtvogterne. I stedet for et pointsystem er det en app, der hjælper dig med dit vægttab.

Det eneste du skal gøre, er at hente vores app – Arono –  og oprette dig som bruger. Herefter skal du indtaste nogle oplysninger om dig selv, så vi kan beregne dit energibehov (baseret på dit ligevægtsindtag). Du kan dernæst informere om din måde at leve på og eventuelle allergier. Til sidst udregner vi en kostplan til dig, og du kan begynde at arbejde mod dit mål!

Arono støtter dig i dit vægttab!

Hvis du vil have hjælp til at tabe dig på en rar og effektiv måde og opnå et varigt vægttab, så læs videre på Arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance.

Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå dine personlige mål – alt sammen helt som du ønsker det.

 

Få en gratis personlig kostplan!