Ved 8-timers kuren kan du spise alt – og tabe dig

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 15. mar 2021

Bare ordet ”slankekur” kan få det til at løbe koldt ned af ryggen hos mange. Det skyldes nok, at de fleste slankekure er meget restriktive. De bestemmer, hvad du må og ikke må spise, og så skal du typisk også tælle kalorier.

Men ikke med 8-timers kuren. Her kan du spise alt, hvad du har lyst til, og i lige så vilde mængder som du kan overkomme. Og så vil du endda tabe dig hurtigt! 

Læs mere om fordelene ved 8-timers kuren, og hvordan du kommer godt fra start i denne artikel.

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

Hvad er 8-timers kuren?

8-timers kuren kendes også som 8:16-kuren, 16:8-kuren, intermittent fasting, intermitterende faste, periodisk faste etc. Kært barn har mange navne. Der er dog tale om den samme tilgang, uanset hvad man vælger at kalde kuren.

Lige netop 8-timers kuren er langt fra en ny og banebrydende kur. Faktisk har den været utrolig populær over en længere tidsperiode.

8-timers kuren er en fastekur - lidt ligesom 5:2-kuren. Den har dog en lidt anden opbygning end andre fastekure. Det handler nemlig ikke om at faste én hel dag eller flere dage. I stedet skal du faste 16 timer døgnet.

Kuren har således en meget simpel opbygning: 8 timer i døgnet må du spise lige, hvad du vil, mens du i de sidste 16 timer af døgnet skal faste. Du må dog gerne stadig drikke vand, kaffe eller te.

Sådan fungerer 8-timers kuren

Teorien bag 8-timers kuren er, at menneskekroppen faktisk ikke er designet til at skulle spise hele tiden. Når kroppen hele tiden får tilført energi og næringsstoffer, får den aldrig ro til at reparere sig selv eller slappe af. Af den grund er det ideelt kun at spise 8 timer i døgnet frem for at dele måltiderne ud på flere timer. 

Hold de 16 timers faste

Du bestemmer selv i hvilket tidsrum du spiser og hvornår du faster. Det er blot vigtigt, at du kun spiser i 8 sammenhængende timer i døgnet - og dermed faster i de resterende 16 timer. 

Du kan eksempelvis vælge at sige, at du må spise fra klokken 10 om morgenen til klokken 18 om aftenen.

Generelt set er det lettest, hvis du kan udskyde din morgenmad til kl. 10, så du kan få frokost ved 13-tiden og aftensmad ved 18-tiden. På den måde kan du få alle dine måltider, samtidig med at størstedelen af faste-perioden finder sted, mens du sover. 

Det gør det lidt lettere at holde kuren, da du så ikke skal afholde dig fra mad i for lang tid af gangen.

Sådan kommer du godt i gang med 8-timers kuren

8-timers kuren er ikke så kompliceret, som mange andre slankekure.

Men den kræver alligevel lidt forberedelse. Det skyldes, at det kan være et ordentligt chok for din krop, hvis du med ét ændrer dine spisevaner og daglige rytme.

Du bør i stedet starte roligt ud. Vælg 3 dage om ugen – eksempelvis mandag, onsdag og lørdag – hvor du kun må spise i en 8-timers periode.

Du kan herefter gradvist arbejde dig fremad uge for uge. Dit endemål er at opnå en daglig rytme, hvor du kun spiser 8 timer i døgnet.

Er du utålmodig og vil gerne hurtigt i gang, kan du sagtens kaste dig direkte ud i det. Du skal dog være forberedt på, at det kræver rygrad i begyndelsen, samt at du måske kan blive lidt småirriteret o.l., mens din krop vænner sig til kun at spise 8 timer om dagen.

Er det sundt at gå på 8-timers kur?

Flere tror fejlagtigt, at det er farligt eller usundt at faste. Det er dog ikke tilfældet. Fasteperioder er ikke unormale, da man har gjort det gennem hele menneskehistorien i stort set alle kulturer og religioner.

Og som du vil kunne læse mere om i nedenstående afsnit, kan der være flere fordele og positive indvirkninger på kroppen, når man ikke fodrer den med mad hele tiden.

Man kan desuden argumentere for, at lige netop denne fastekur er mere ideel end andre, da du netop kun skal holde dig fra mad i 16 timer. Du vil således ikke nå at føle dig alt for sulten med denne slankekur.

Disse fordele er der ved 8-timers kuren

Vi har nu konstateret, at 8-timers kuren ikke er farlig eller usund for din krop. Men hvad er det så, der gør, at den er blevet så populær? 

Dét kan du læse mere om herunder, hvor vi giver dig et indblik i nogle af de fordele, der er ved kun at spise otte timer og faste de resterende 16 timer.

r

Hvad skal jeg spise på 8-timers kuren?

Ud over ovenstående fordele, så er der endnu en ting, der taler godt for at prøve denne slankekur: du kan spise alt, hvad du vil. Du skal altså ikke tænke på diverse restriktioner på, hvilke madvarer du må spise eller hvor mange kalorier du må indtage. I 8-timers perioden kan du gå helt amok.

Eller… Vi må hellere sige, at du i en vis grad kan gå amok. Du får nemlig ikke så meget ud af fasten, hvis du kun spiser chips og sukker i perioden.

Spis lige hvad du vil - 8 timers kuren regler

I realiteten kan du spise, hvad du vil, når du følger denne kur. Det anbefales dog, at du stadig forsøger at spise sundt og varieret - især hvis du ønsker at smide overflødige kilo.

Spis gerne tre hovedmåltider i løbet af de 8 timer. Bliver du sulten mellem måltiderne, skal du ikke være nervøs for at spise et mellemmåltid.

Der er egentlig ikke så mange regler, som du skal følge, når du vælger denne slankekur. Det skyldes netop, at der ikke er en vis mængde kalorier, som du skal holde dig inden for, eller at du kun må spise bestemte madvarer.

Du skal dog være opmærksom på én regel: du må ikke sprede timerne ud. De otte timer, hvor du faster, skal altså være sammenhængende timer.

Så hvis du f.eks. vælger, at du vil faste 16 timer mellem klokken 18 og 10, må du kun spise mad i de resterende 8 timer. Selv hvis du glemmer et måltid, må du ikke blot tage det senere.

Det betyder også, at du ikke som sådan kan skubbe på den tidsperiode, hvor du ønsker at være fastende. I hvert fald ikke uden at være fastende i længere tid af gangen. Af den grund skal du beslutte dig for din fastetid på forhånd, så den passer optimalt med dit skema.

Disse fødevarer er oplagte at spise under fastekuren, hvis du vil opnå et vægttab

Som nævnt tidligere, må du spise, hvad du lyster på denne faste kur i de 8 timer, hvor du ikke faster. Dog anbefales det, at du stadig spiser sundt og varieret, så du får den rette mængde næringsstoffer i fasteperioden.

Det er især oplagt at få en god mængde protein og komplekse kulhydrater, så du forbliver mæt i lang tid. Du kan med fordel vælge de følgende madvarer til:

  • Grøntsager
  • Frugt
  • Magert kød
  • Fisk
  • Mejeriprodukter, gerne fedtfattige
  • Nødder og frø i begrænsede mængder
  • Fuldkornsprodukter
  • Drik gerne vand, kaffe eller te for at opretholde væskebalancen

Du skal desuden drikke rigeligt med vand, når du er på fastekur. På den måde er du sikker på, at din krop får nok væske, og så vil du ej heller blive lige så sulten. Ved at drikke vand, forhindrer du også eventuel hovedpine og svimmelhed i at ramme dig i de fastende timer.

Du kan vælge at drikke lidt kaffe eller te i løbet af dagen - også i de timer hvor du faster. Du skal dog drikke sort kaffe og gerne grøn te uden sukker eller mælk.

8 timers kuren - virker den?

Der er overordnet set konsensus om, at 8 timers kuren er en kur, der virker. I og efter fasteperioden kan du således se en effektiv forbedring dit energiniveau, hvorfor du vil opleve at få mere energi i hverdagen.

Derudover vil dit generelle sundhedsniveau få et boost.

Du vil sikkert også hurtigt opdage, at din krop ikke har brug for så meget mad, som du tror. 8-timers kuren fører faktisk typisk til, at du får et mere realistisk forhold til mad, end du havde, inden du gik i gang. 

Dette kan også gøre det lettere for dig at holde et eventuelt vægttab vedlige. Det er altså en oplagt kur til dig, der ikke blot vil gøre noget godt for dit udseende og helbred, men også vil komme noget af det overskydende fedt til livs - og ikke tage det på igen!

Hvor meget kan man tabe med 8-timers kuren?

For at opnå et vægttab, er man nødt til at være i kalorieunderskud. Og gerne over en længere periode.

Det er således forskelligt fra person til person, hvor stort et vægttab man vil opleve ved at følge 8-timers kuren. Det skyldes i høj grad, at de følgende faktorer spiller ind:

  • Hvor længe du følger 8-timers kuren
  • Hvad du spiser i de timer, hvor du må indtage mad
  • Hvor meget du vejer, før du starter på kuren
  • Dit aktivitetsniveau under forløbet

Alle de ovenstående faktorer påvirker, hvor stort et kalorieunderskud du i gennemsnit er i undervejs i 8-timers kuren. Du kan derfor forvente at se resultater relativt hurtigt, hvis du vejer godt til, træner regelmæssigt og samtidig spiser sundt frem for at proppe dig med junkfood, slik og sukker.

Når det så er sagt, vil de fleste opleve et vægttab, når de forsøger sig med 8-timers kuren. Dette skyldes netop, at man generelt spiser mindre, fordi man “kun” har et spise-vindue på 8 timer.

Lad Arono skræddersy den perfekte kostplan til dig

Hvis du drømmer om at tabe dig, så er 8-timers kuren et godt valg. Men du bør stadig have den rette kostplan ved hånden, så du kan få de rette næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

Det kan Arono hjælpe dig med.

Du kan hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan nå i mål med et vægttab.

Få en gratis personlig kostplan!

Ofte stillede spørgsmål

8-timers kuren er meget enkel: du må kun spise 8 timer, og skal således faste i de resterende 16 timer i døgnet. På den måde samler du dine måltider og giver kroppen mulighed for at blive sulten.

En fasteperiode kan have positive indvirkninger på din sundhed, da du giver kroppen mulighed for at regenerere sig selv. Det resulterer også i, at den vil tære på fedtdepoterne for energi.

Som udgangspunkt er 8-timers kuren en effektiv måde at opnå et vægttab på. Uanset om du ønsker et stort eller lille et af slagsen. Det skyldes netop, at din livsstil og dårlige vaner ændrer sig.

Du må gerne gå til træning, mens du er på denne slankekur. Du skal dog tage hensyn til, at din krop ikke har den samme mængde energi. Forsøg gerne at træne, mens du har mad i maven.