Pludselig vægtøgning? Se de 7 ting du skal ændre!

Skrevet af Anne Christensen
Kostvejleder 15. mar 2021

Har du taget på i vægt, men forstår ikke, hvad der skyldes denne vægtøgning? I så fald skal du læse med i denne artikel, da vi forklarer, hvad der kan ligge til grund for din vægtøgning. Dette kan både have at gøre med din livsstil eller en sygdom.

Men der er ingen grund til panik! Vi guider dig nemlig også til, hvordan du undgår vægtøgning, så du lettere kan holde vægten.

Tab dig nemt
Skræddersyet kostplan

Vil du tabe et par kilo? Med Arono får du den mest effektive guide til et vægttab. En kostplan skræddersyes til dig og 1000+ sunde opskrifter sikrer at du hver dag holder dig indenfor dit kaloriemål.

7 grunde til pludselig vægtøgning

Vi har nok alle prøvet det på et eller andet tidspunkt: man stiller sig op på vægten med forventningen om, at man har tabt sig (eller i det mindste stadig har den samme vægt), men tallet på skærmen fortæller en ganske anden historie. Man begynder at undre sig over, hvad der mon kan være sket for, at denne pludselige vægtøgning har fundet stede.

I de nedenstående afsnit giver vi dig et indblik i 7 almindelige grunde til, at man pludselig tager på i vægt. Det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvor du er “gået galt”.

1) Du indtager flere kalorier end du forbrænder

Kort sagt tager du på, fordi du indtager flere kalorier end du forbrænder om dagen. Og har muligvis gjort det i noget tid. Man tager nemlig ikke automatisk de 500 kcal på, som man netop har overspist - ligesom man ikke taber sig med 0,5 kg med det samme, når man skærer ned for indtaget.

Du skal derfor først og fremmest kigge på dit daglige indtag af kalorier, hvis du oplever en hurtig vægtøgning. Benyt eventuelt en kalorietæller / -beregner, hvis du har brug for hjælp til at holde styr på indtaget.

Jeg taber mig ikke trods kalorieunderskud - hvad gør jeg?

Taber du dig ikke, selvom du holder et optimalt kalorieunderskud? Der kan være flere årsager til, at det ikke lykkes for dig. Først og fremmest kan det være, at du spiser for lidt. I et sådant tilfælde går kroppen i “forsvarsposition”, hvilket resulterer i, at den lagre fedt og forbrænder muskelmasse. Dette er ikke oplagt, når man forsøger at tabe sig.

Det kan også tænkes, at du spiser for meget af de forkerte råvarer. I så fald skal du se på, om du kan skære f.eks. flere kulhydrater fra og i stedet spise mere protein. Derudover skal der godt med grøntsager til.

En anden årsag kan også være, at du har problemer med én eller flere af de nedenstående årsager. Når du så ligger i kalorieunderskud, vil du ikke tage på, men du vil heller ikke tabe dig.

Få en gratis personlig kostplan!

 

2) Du har skruet op for træningen - og tager måske et kosttilskud

Hvis du er begyndt at træne (eller træner mere end før), kan det godt være, at du har taget på i muskelmasse. Muskler vejer mindre end fedt, men det vejer stadig. Det kan altså godt være, at du har taget på, fordi du er steget i muskelmasse.

En anden årsag kan også være, at du tager diverse kosttilskud, der resulterer i, at du spiser flere kalorier, end du lige går og tror. Kosttilskud og et større indtag af protein kan også have en positiv indvirkning på muskelmassen.

3) Du spiser for meget salt

Det er ikke kun sukker og fedt, der er store syndere. Salt kan også have en negativ indvirkning på din vægt, så du begynder at tage på. Det skyldes, at salt binder væske i kroppen, hvilket kan få dig til at tage på i vægt i perioder. Du skal derfor tænke over, hvor meget salt du indtager i hverdagen, f.eks. hvor meget du tilføjer til din mad.

Vær opmærksom på, at salt faktisk er vigtigt for kroppen, da det regulerer væskebalancen og hjælper til at stabilisere nervesystemet. Du skal derfor ikke skære salt helt fra. I stedet skal du forsøge at formindske dit indtag. Det anbefales, at man indtager maksimalt 5 til 6 gram salt om dagen. Dog ligger behovet på 1,5 gram salt, så du kan godt skrue en del ned for indtaget.

4) Du drikker for meget alkohol

Alkohol indeholder utroligt mange kalorier. En flaske vin indeholder f.eks. gerne +550 kalorier. Det er cirka 1/3 til 1/4 af det anbefalede indtag af kalorier for en voksen (afhængigt af om du er mand eller kvinde).

Du kan derfor med fordel tænke på at skrue ned indtaget af alkohol, hvis du oplever vægtøgning. Det vil desuden ikke være unormalt, at man tager på, hvis man fester en del.

5) Dit tarmsystem halter bagefter

Der kan snildt opbevares nogle kilo i tarmsystemet, som blot venter på at passere gennem kroppen. Hvis du har problemer med at komme af med afføring, vil det muligvis føre til en vægtøgning.

Er der blot tale om en kort periode, hvor du ikke går nok på toilettet, går det nok. Men er det et tilbagevendende problem, vil vi anbefale dig at søge læge. Lægen kan nemlig vejlede dig til afføringsmiddel eller piller, der kan hjælpe på problemet.

6) Dit præventionsmiddel påvirker din krop

P-piller og minipiller kan resultere i, at man tager på, når man begynder at tage dem. Det er ikke sådan, at alle tager på, når de tager denne slags præventionsmiddel, men det er en risiko for flere.

Vægtøgning menstruation

Din vægt vil højst sandsynligt svinge lige op til, under og efter din menstruation. Dette gælder, uanset om du benytter et præventionsmiddel eller ej. Det er langt fra unormalt, så der er ingen grund til panik over denne type vægtøgning.

Vægtøgningen kan også komme af, at man spiser lidt mere usundt i perioden, hvor man har sin menstruation. Nogen oplever nemlig en forøget sukkertrang i denne periode.

7) Du er stresset

Du spiser generelt ikke særlig godt, når du er stresset. Det skyldes, at du er mere tilbøjelig til at indtage usunde fødevarer og spise i større mængder. Det er samtidig svært at holde sig fra de søde sager, når man er stresset.

Vægtøgning optræder ved overgangsalderen

Når kvinder rammer overgangsalderen, kan det have store konsekvenser for hendes sundhed og velbefindende. F.eks. er hedeture, led- og muskelsmerter, humørsvingninger og søvnbesvær nogle af de almindelige problemer, der opstår i overgangsalderen.

Derudover vil flere også opleve at tage på i vægt. Dette gælder selvfølgelig ikke for alle, men det er en almindelig årsag til pludselig vægtøgning for kvinder i overgangsalderen.

Typiske sygdomme som kan føre til vægtøgning

Flere sygdomme kan være årsag til, at man nemmere tager på i vægt eller decideret oplever en pludselig vægtøgning. Vi vil anbefale dig, at du tager kontakt til din egen læge, hvis du har mistanke om, at det er en sygdom, der er skyld i din vægtforøgelse. Det skyldes, at det i flere tilfælde ikke er nok bare at skære ned for kalorieindtaget.

Lavt stofskifte

Lavt stofskifte, også kaldet Hypothyroidisme, er især en af årsagerne til, at man tager på i vægt. Tilstanden skyldes en manglende hormonproduktion af thyroxin i skjoldbruskkirtlen. Thyroxin bruges til at styre metabolismen, altså omsætningen af næringsstoffer i kroppen.

Det er i høj grad kvinder, der rammes af lavt stofskifte, men mænd kan også få det. Læg især mærke til følgende symptomer, og få din læge til at tage en blodprøve, hvis du er i tvivl, om du har lavt stofskifte:

  • Træthed og et øget behov for søvn
  • Kuldskærhed
  • Tør hud og hår
  • Træg mave

PCOS

PCOS står for PolyCystisk Ovariesyndrom, og kan resultere i, at man nemmere tager på i vægt. Symptomerne på PCOS er hormonforstyrrelser, f.eks. manglende eller sparsomme menstruationer, unormal hårvækst, akne, barnløshed m.fl.

Det er en ret udbredt sygdom, men de fleste har kun en mild form for PCOS, hvorfor det ikke skaber alt for store benspænd i hverdagen.

Diverse kræftsygdomme

Nogle kræftsygdomme kan resultere i, at man føler sig oppustet og oplever en øget vægt. Dette skyldes f.eks., at væske samler sig i kroppen. Hvis du tager meget på ét sted på kroppen, kan det være en god ide at spørge din læge til råds.

Sådan kan du undgå vægtøgning

Det er svært at give én præcis løsning til, hvordan du kan undgå at tage på i vægt - andet end at du skal sørge for at forbrænde lige så mange kalorier, som du indtager. Men som du allerede har kunnet læse dig til, er der flere faktorer, som spiller ind i en pludselig vægtøgning.

Herunder kan du læse nogle af de tiltag i hverdagen, der kan hjælpe dig til en sund livsstil, hvor du ikke tager på i vægt.

  • Spis regelmæssigt: Først og fremmest kan det anbefales, at du spiser regelmæssigt, så du holder den lille snack-sult i ave. Det anbefales at spise tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. Der skal gerne spises cirka hver tredje til fjerde time
  • Spis dig mæt: Sørg for, at du reelt bliver mæt ved de enkelte måltider, da det forhindrer dig i at overspise. Spis gerne godt med grøntsager til dine måltider. Derudover skal du tænke over balancen mellem protein, kulhydrater og fedt, da det vil give mere energi
  • Vær aktiv: Hold dig aktiv, så du ikke tager på, selvom du spiser lidt ekstra mad i ny og næ. F.eks. er det oplagt at tage regelmæssige gåture, tage cyklen til arbejde, løbe en tur, tage i fitness e.l. Det er op til dig, hvor meget du vil gøre ud af det, men fysisk aktivitet hjælper til en sund livsstil
  • Drik godt med vand: Vand mætter og holder kroppen hydreret. Det er en type væske, som ikke indeholder kalorier, så du kan bare gå til den
  • Skær ned for alkoholindtaget: Et øget indtag af alkohol kan resultere i en øget vægt, da alkohol indeholder mange kalorier. Det kan derfor anbefales, at du skruer gevaldigt ned for alkoholindtaget
  • Tal med din læge: Der kan være mange årsager til vægtøgning, f.eks. sygdom, stress, tarmproblemer, præventionsmidler etc. Vi kan derfor anbefale dig at tale med din læge, hvis du oplever øget vægt, som ikke skyldes, hvad du propper i munden

Undgå vægtøgning, når du bliver ældre

Man skal naturligvis altid være opmærksom på sin vægt, så man ikke bliver overvægtig. Det er dog ekstra vigtigt for ældre at undgå at blive overvægtige, da det kan medføre livstruende sygdomme. Ældres stofskifte er desuden langsommere, hvorfor det er relativt nemt at tage på, når man kommer lidt op i alderen.

Ældre personer kan med fordel følge de ovenstående råd til at undgå vægtøgning. Derudover anbefaler vi også, at man implementerer de nedenstående:

Hold hjernen skarp

Du skal gerne prioritere aktiviteter, der stimulerer hjernen. På den måde kan du mindske risikoen for problemer med hukommelsen. Det anbefales især at læse og spille diverse strategiske spil, f.eks. skak. Derudover kan du også med fordel udføre krydsord eller sudoku.

Spis gerne flavonoider

Flavonoider hjælper med at holde vægten ved lige, eller endda med at tabe den, hvis du er i kalorieunderskud samtidig. Det kan derfor godt betale sig dagligt at spise flavonoider. Disse tæller bl.a. diverse bær, såsom blåbær og jordbær, æbler, broccoli, løg m.fl. En kop te kan også være fuld af flavonoider.

Tjek dit helbred regelmæssigt

Sørg for at tjekke dit helbred med jævne mellemrum, når du kommer op i alderen. På den måde kan du komme eventuelle problemer til livs hurtigt, så de ikke når at udvikle sig til en livstruende tilstand.

Lad være med at sidde stille hele dagen

Det er vigtigt at holde hjernen i gang, men du skal nu stadig ikke sidde stille hele dagen. Find dig eventuelt en gå-makker, så du også får rørt dig lidt hver dag.

Få en gratis personlig kostplan!

Ofte stillede spørgsmål

Der kan være flere årsager til, at du tager på i vægt. F.eks. kan det være du spiser mere end du forbrænder, at du lider af en sygdom, du spiser for mange dårlige fødevarer e.l. Læs mere i artiklen.

Du undgår en vægtøgning ved at spise færre kalorier end du forbrænder på en dag. Samtidig skal du være opmærksom på, om der er noget i din kost, der binder fedt og væske. Det kan skabe vægtøgning.

Muskler vejer også, så de kan sagtens være årsag til, at du har taget på. Derudover kan det være, at du er i et for stort kalorieunderskud eller generelt spiser ting, der binder fedtet. Læs mere her.

Ja, flere sygdomme kan resultere i en vægtstigning. Du kan læse nogle eksempler her i artiklen. Vær opmærksom på, at du altid bør søge læge, hvis vægtøgningen skyldes en sygdom.