Basisk mad → Derfor er det vigtigt at spise basisk kost i hverdagen
Oplever du også, at du oftere bliver ramt af sygdomme end andre? At du er lidt for træt i dagligdagen? Og at du måske bare generelt ikke føler dig helt tilpas i din krop?
Årsagerne til dette kan være mange, men der er en ret god sandsynlighed for, at din kost har en finger med i spillet.
Og måske er det faktisk en meget specifik kost, der er tale om: Nemlig en syredannende kost.
Hvis dette er tilfældet, så bør du måske afprøve at fokusere på det modsatte: En mere basisk kost.
I denne lynguide vil du lære meget mere om syre base kost, og hvad en mere basisk kost kan gøre for dit helbred.
Syre base balance i kroppen - hvad er det?
En optimal syre base balance i kroppen ligger på 7,38 -7,42 ud fra en skala på 0-14. Alt under 7 er surt og alt over er basisk. Den kost vi indtager skal gerne bidrage til at holde syre base balancen, altså kroppens ph værdi..
Nogle madvarer er meget syreholdige, mens andre er basiske. Fødevarernes ph-værdi – ligesom vi kan huske fra kemiundervisningen i folkeskolen – kan altså spænde fra den ene ekstrem til den anden.
Problemet er bare, at en stor del af vores almindelige kost i dag er meget syredannende.
Det vi spiser påvirker vores krop og når vi spiser mange syredannende fødevarer, bliver ph-værdien i vores blod også sur.
Hvordan påvirker syredannende kost vores krop?
Vores krop er designet til at regulere sig selv, hvis ph-værdien enten bliver for sur eller for basisk. Men når vi kontinuerligt indtager for mange syreholdige fødevarer og syregrænsen overstiges, så kompenserer kroppen i stedet ved at udskille nogle af de basiske mineraler.
Når dette sker vil du kunne opleve følgende symptomer på for meget syre i kroppen:
- Træthed. (Din krop vil ikke producere lige så meget energi som den plejer).
- Snurren i arme og ben, kolde hænder og fødder. Generel stivhed i kroppen.
- Øget svedproduktion
- Uren hud
- Øget appetit
- Ringe optagelse af vitaminer og mineraler i kroppen
- Dårligere immunsystem
- Inflammation i kroppen
- Øget kropsvægt
- Stresssymptomer
Samtidig vil du være med modtagelig overfor sygdomme som gigt, diabetes, mave/tarm-sygdomme og hudlidelser. Der er også påvist en positiv sammenhæng mellem basisk mad og kræft idet for meget syre i kroppen øger risikoen for flere typer af kræftsygdomme.
Reguler syre base balancen med de rette fødevarer
Ph-værdien i kroppen påvirkes af flere faktorer. Et stresset liv, for meget alkohol og for lidt søvn er medvirkende til ophobning af syre i kroppen. Derfor er det en god idé at sætte ind flere steder, hvis du hurtigt vil mindske den ophobede syre i din krop og forbedre dit indre miljø.
Den rette kost har naturligvis en stor indvirkning og det anbefales at spise en syre base kost med ⅔ dele basedannende madvarer og ⅓ del syreholdig mad dagligt for at opretholde balancen i kroppen. Hvis du har meget ophobet syre kan det give hurtigere resultater at indkludere flere basiske fødevarer i en periode og spise basedannende kost.
Hvorfor skal du spise basisk kost?
En basisk kost – også kendt som alkaline diet – fokuserer helt enkelt på at få mere basisk mad ind i kroppen.
Det var den svenske kemiker Ragner Berg, der som den første i 30’erne fremsatte teorien om syre base balancen. Han fandt ud af, at kroppen hverken må være for basisk eller for syreholdig.
Kroppens forskellige funktioner har hver deres pH-værdi. F.eks. skal mavesækken være sur for at kunne nedbryde maden. Når man taler om at gøre kroppen mere basisk, måler man ofte ud fra blodet. Vores blod skal helst have en pH-værdi på mellem 7,38 og 7,42 for at fungere bedst muligt. Det vil sige med den lille overvægt til den basiske side.
Og det er dét, en basisk kost kan hjælpe dig med at opretholde.
Fordele ved at spise mere basisk mad
Du vil kunne mærke på din krop og generelle sundhed, når du opretholder en bedre syre-base balance i kroppen. For når blodets pH-værdi er i den rigtige balance skal kroppen ikke bruge energi på at regulere værdien i blodet.
I de følgende punkter kan du læse mere om, hvad den rette fordeling af syre base kost kan gøre for din krop, samt hvad denne type “ kur” har af fordele:
- Dit immunforsvar bliver styrket, hvorfor du kan få et bedre helbred
- Du opnår mere energi i hverdagen
- Du får den rette mængde næringsstoffer til at holde kroppen sund
- Mulighed for mindre smerter i led og muskler, da den rette pH-værdi kan bekæmpe inflammation i kroppen
- Ingen grund til at bekymre sig om kalorietælling, da denne livsstil generelt sikrer en sund kost - og således er det nemmere at forebygge diverse livsstilssygdomme uden at leve for strikt
Hvad er basisk kost?
Her kan du se nogle eksempler på basiske fødevarer, som efterlader de gode basiske biprodukter i kroppen. Du skal altså gerne inkludere disse fødevarer, hvis du ønsker at følge en basisk kostplan:
Basedannende fødevarer:
- Spis store mængder basiske grøntsager, især grønne grøntsager, som agurk, spinat, kål, broccoli, bladselleri, avocado m.fl. De indeholder desuden antioxidanter og få kalorier
- Citrusfrugter, da de indeholder gode vitaminer og mineraler. Mange tror fejlagtigt, at citrusfrugter er syreholdige, men i kroppen er de basiske
- Basiske frugter som: bananer, mango, vandmelon og papaya. Spises modne
- Syrnede mejeriprodukter: yoghurt naturel, kærnemælk, surmælk
- Dadler og rosiner
- Svampe
- Soja og tofu
- Olier: Hørfrøolie, græskarkerneolie, hampefrøolie, olivenolie
- Spis sunde nødder og frø, såsom mandler og solsikkefrø
Du skal derimod gerne undgå at indtage for mange af følgende:
Syredannende fødevarer:
- Animalsk fedt: Kød fra Okse, kalv, svin, lam, fisk, fjerkræ og æg
- Mejeriprodukter: Smør, fløde, ost og mælk
- Korn og fuldkornsprodukter
- Pasta, ris og brød
- Peanuts og valnødder
- Forarbejdede fødevarer og fastfood
- Alkohol, kaffe, sodavand og saftevand
Drik godt med basisk vand
Din krop har brug for godt med vand, uanset hvilken kostplan du følger. Lige netop når det handler om at spise basiske fødevarer for at opretholde en god syre-base balance, kan du endda med fordel gå skridtet længere, og prioritere basisk vand.
Basisk vand har en højere pH-værdi end normalt postevand. Postevand har en pH-værdi på cirka 7. Basisk vand vil derimod ofte ligge mellem 8 og 10 på pH-skalaen.
Men hvordan får du så postevand til at få en højere pH-værdi?
Den letteste måde, som dog også er dyrest, er ved at installere en ioniseringsmaskine i hjemmet. Maskinen ændrer pH-værdien før vandet kommer ud af hanen, så ioniseret vand har altså en højere ph-værdi.
Du kan også vælge at koge postevand, og så blande det med lidt salt og citronsaft, når det er kølet af. Hvis du lader ingredienserne trække i vandet i nogle timer, vil det opnå en højere basisk værdi.
Kan jeg opnå et vægttab ved at spise basisk mad?
De fleste mennesker vil automatisk komme til at spise sundere, når de ændrer kosten og følger en basedannende livsstil. Af den grund er der gode betingelser for, at du vil opleve et vægttab, hvis du følger en basisk kost.
Lige netop denne kostplan skærer desuden en del unødvendigt fedt og kulhydrater fra, hvorfor din krop i høj grad vil kunne forbrænde overflødigt fedt, hvis du holder dig til denne type kostplan.
5 nemme måder at opnå en bedre syre-base balance i kroppen
Er du ikke klar til omlægge hele din kost? I så fald kan du blot tage de nedenstående råd med fra denne artikel. Så vil du nemlig stadig kunne få bedre styr på syre-base balancen i hverdagen.
- Spis grøn salat og friske grønne grøntsager på daglig basis
- Hold igen med at koge alle grøntsager - det resulterer i et tab af vitaminer og mineraler
- Drik godt med vand i løbet af dagen - meget gerne basisk af slagsen
- Vælg fedtfattige kød- og mejeriprodukter til frem for dem med højt fedtindhold
- Skær ned på mængden af slik, sukker, forarbejdet mad og alkohol o.l. i hverdagen
Skræddersy en sund kostplan med Arono
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan leve et sundere liv med basisk kost, så læs videre på Arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, vægttab og den gode balance.
Du kan også hurtigt oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy en personlig kostplan til dig. Den sikrer en sund og nærende kost hver dag.
Få adgang til masser af sunde opskrifter – 100% gratis!