Ketose

Det kan være svært at tabe sig. Meget svært. Og nogle gange kan det virke som en uoverskuelig opgave at skulle kaste sig ud i en slankekur. Ikke mindst fordi, der findes så mange forskellige, og fordi de hver især lover guld og grønne skove.

Men hvad nu hvis der var en slankekur, som faktisk lovede alt dette – og byggede det på videnskaben?

Ja, hvis det er sådan én, du søger, så bør du prøve den populære ketose-slankekur. Også kendt som en ”ketogenic diet”.

I denne guide vil du lære:

  • Hvad ketose er
  • Hvilke fordele der er ved ketose
  • Hvordan du starter på kuren
  • Og hvordan du sammensætter en ketogenic diet

Hvad er ”ketose” så for noget?

En ketogenic diet minder i høj grad om om Atkins-kuren og LCHF-kuren. ”LCHF” står nemlig for ”low carb, high fat”, og det betyder, at der er fokus på at indtage utroligt få kulhydrater og i stedet erstatte dem med en masse fedtstoffer.

Og hvad har det med ordet ”ketose” at gøre?

Jo, ”ketose” er ordet for en tilstand, din krop går i, når den får så få kulhydrater. Metabolismen ryger helt i vejret, og den begynder at forbrænde fedt som aldrig før.

Ud over det, så vil du ved en ketose-kur også opleve, at din krop begynder at udskille et biprodukt ved navn ”ketoner”. Det kan kroppen bruge som brændstof, alt imens den forbrænder ekstra kropsfedt.

Hvad er LCHF?

Her forklarer Jane Faerber, der er blogger hos Madbanditten, hvorfor du både taber vægt og føler dig mæt, når du spiser efter LCHF-principperne.

Få en gratis personlig kostplan!

Vent lige, har fedt ikke altid været skurken?

Både ja og nej.

Det er rigtigt nok, at overdrevne mængder af fedt er skadelige for kroppen. Ligesom alt andet. Men det drejer sig især om mættet fedt og transfedtsyrer. Dem skal du holde dig langt fra.

I stedet skal du indtage umættet fedt. Nye studier viser nemlig, at umættet fedt overhovedet ikke er så slemt, som vi tidligere har gjort det til. Og det giver faktisk god mening, når man tænker på, at fedt igennem hele menneskets historie har været en del af kosten (i modsætning til kulhydrater som korn og sukker).

Hvorfor skal du så vælge en ketogenic diet?

Som sagt er en ketogenic diet specielt designet til at resultere i ketose. Og ketose fører til fedtforbrænding. Faktisk oplever du større vægttab her end ved en typisk fedtfattig slankekur!

Men ikke nok med det, så viser nogle studier også, at ketose kan hjælpe på en lang række sygdomme, såsom:

  • Epilepsi
  • Kræft
  • Diabetes
  • Alzheimers
  • Parkinsons

Passer ketose-kuren til dig?

En ketogenic diet passer godt til dig, hvis du:

  • Ønsker at tabe dig: Ketose-kuren bruger dit kropsfedt som energikilde. Det betyder, at dit insulinniveau vil falde betydeligt, hvilket vil få din krop til at forbrænde fedt i høj grad.
  • Ønsker at kunne kontrollere dit blodsukker: Ketose vil få dit blodsukker til at falde, fordi du spiser en bestemt type mad. Undersøgelser viser, at denne diæt er mere effektiv til at forhindre diabetes frem for andre diæter med lavt kalorieindtag.
  • Ønsker at få et bedre mentalt fokus: Når du mindsker dit indtag af kulhydrater, vil det også føre til, at dit blodsukker er mere stabilt. Samtidigt er ketoner en god energikilde til hjernen. Det vil resultere i en styrket koncentration og mere fokus.
  • Ønsker at få øget energi og normaliseret sulten: Du vil på denne diæt indtage en mere kontinuerlig energikilde, hvilket vil få dig til at føle dig mere energifyldt. Samtidigt vil fedtet få dig til at føle dig mæt længere.
  • Lider af epilepsi: Mange med epilepsi har siden starten af 1900’s benyttet denne form for ketose-kur. Derfor kan denne kur også bruges som redskab til at skære ned på dit forbrug af medicin.
  • Har for højt kolesteroltal og blodtryk: Ketogenic diet har tidligere vist at styrke triglycerid- og kolesterolniveauet. Ved at spise få kulhydrater kan det altså være med til at styrke dit blodtryk.
  • Lider af akne: Mange oplever forbedringer med deres hud, når de begynder på ketose. Hvis du lider af akne, kan denne ketose-kur muligvis hjælpe dig.

Så hvad går ketose-kuren så helt præcist ud på?

Nu ved du altså, hvilke fordele der kan være ved en ketogenic diet. Spørgsmålet er så, hvordan du starter på den?

Først og fremmest skal du vide, at der findes en masse forskellige typer ketose-kure. Nogle fokuserer kun på den procentvise fordeling af fedt, proteiner og kulhydrater. Andre handler om at dele dagene op, så du nogle dage indtager en masse kulhydrater, mens du andre dage overhovedet ingen får.

Videnskaben har dog mest af alt fokuseret på den simple ”standard ketogenic diet”, hvor din kost typisk består af:

  • 5% kulhydrater
  • 20% proteiner
  • 75% fedtstoffer

Det er som sådan ikke mere indviklet end det her. Sammensæt en kostplan efter denne procentvise fordeling, og så er du godt på vej.

Det eneste, du nu mangler, er at finde ud af, hvilke madvarer du skal spise.

Hvad skal jeg spise for at opnå ketose?

Her er en liste over de madvarer, som er gode at spise under ketose-kuren:

  • Kød: Rødt kød, okse- og svinekød, store bøffer, pølser, bacon og fjerkræ.
  • Æg: Da de indeholder godt fedt og proteiner.
  • Fed fisk: Såsom laks, makrel, tun og sardiner.
  • Grøntsager med få kulhydrater: Såsom tomater, løg, peber, m.m.
  • Avocado: Da den har et højt indhold af gode fedtstoffer.
  • Mejeriprodukter: Såsom ost, mælk, yoghurt og smør – så længe det er mættet fedt.
  • Nødder: Såsom mandler, valnødder og solsikkefrø.
  • Olier: Såsom olivenolie, kokosolie og avocadoolie.
  • Mørk chokolade: Men altså virkelig mørk, næsten helt op på 90%.

Det gode ved sådan en ketose-kur er altså, at den giver ret god mulighed for at lave noget lækkert mad. Hvor andre kure fokuserer på at begrænse kalorieindtaget, er det helt lige meget her.

Du skal kun af med kulhydraterne.

Hvad skal du så IKKE spise?

Hvis du følger denne kur, skal du undgå:

  • Korn: Såsom hvedemel, havre, rug, m.m.
  • Brød
  • Ris og pasta
  • Bønner og linser
  • Sukker: Såsom slik, sodavand, juice, m.m.
  • Light produkter: Lad dig ikke snyde, der kan stadig være en masse kulhydrater i.
  • Frugt: Stort set alt frugt (whaaat!), men bær kan godt gå an.
  • Grøntsager: Hovedsageligt rodfrugter, såsom kartofler og gulerødder.
  • Dårligt fedt: mættet fedt og transfedtsyrer, så ingen fast food eller forarbejdede retter.

Lær mere om det sunde liv på arono.dk

Hvis du vil vide mere om, hvordan du lever et sundt liv, så læs videre på arono.dk. Her finder du en masse artikler og guides, der hjælper dig med kost, motion og den gode balance. Du kan også hurtigt og let oprette dig som bruger, og så vil vores app skræddersy den perfekte kostplan til dig, så du kan opnå dine personlige mål. 

Få en gratis personlig kostplan!